Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Samfundsfag
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

Flere kategorier indenfor

Sæt samfundsudviklingen i et nyt perspektiv

Vil du have et solidt grundlag for at forstå, hvad der har formet det moderne, demokratiske samfund, som vi kender det i dag? Så er et enkeltfag eller en uddannelse samfundsdag måske noget for dig. Her kommer du til at arbejde med en bred vifte af samfundsvidenskabelige teorier, modeller og metoder til at undersøge kultur, politik og hverdagsliv i det moderne samfund i et internationalt perspektiv.

På de gymnasiale uddannelser kan du læse samfundsfag på niveau C, B og A. Samfundsfag C udbydes på alle gymnasiale uddannelser og er på et grundlæggende niveau, der bygger på din viden fra folkeskolen. Du kan også læse samfundsfag B som valgfag på de gymnasiale uddannelser eller som enkeltfag, mens samfundsfag A kun udbydes på gymnasiet som en del af en STX.

Har du allerede den adgangsgivende eksamen på plads, og overvejer du at læse samfundsfag på universitetet? Læs med under billedet og få svar på, hvad du lærer, hvor du kan studere og meget mere.

Tag en bachelor i samfundsfag og fortsæt på kandidatuddannelsen 

Hvad lærer du som studerende i samfundsfag?

Undervisningen på bacheloruddannelsen i samfundsfag veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med diskussion eller studenteroplæg og projektarbejde i grupper eller på egen hånd. Du kan med fordel også bruge en del af din forberedelsestid i en læsegruppe. Som studerende kommer du til at arbejde med samfundsfaglige teorier, metoder og modeller inden for fire overordnede områder:

  • Politologi/Statskundskab
  • Sociologi
  • Økonomi
  • Internationale studier og samfundsforhold

På tredje år af bacheloruddannelsen i samfundsfag supplerer du med et tilvalg. Det giver dig en unik mulighed for at tone din profil i lige præcis den retning, du brænder for. Mulighederne varierer fra universitet til universitet. Du kan også vælge at tage en del af dit tilvalg i udlandet som udvekslingsstuderende i Erasmus+ programmet.

På kandidatuddannelsen i samfundsfag vil du opleve, at det internationale perspektiv bliver mere fremtrædende.

Drømmer du om at undervise i samfundsfag som gymnasielærer? Så skal du tage et tilvalg i et fag, der også undervises i på de gymnasiale uddannelser. Tilvalget fortsætter et halvt år som sidefag på din kandidat i samfundsfag. Du skal efterfølgende søge et pædagogikum for at få undervisningskopetence.

Hvor kan du studere samfundsfag?

Du kan tage en bachelor og kandidatuddannelse i samfundsfag på fire universiteter i Danmark:

  • Københavns Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Syddansk Universitet
  • Aalborg Universitet

Lige som tilvalgsmulighederne varierer fra universitet til universitet, er der også forskel på opbygning og indhold af uddannelserne i samfundsfag. Særligt på kandidatdelen vil du opleve at fagene bærer præg af de forskningsmiljøer, der er på universitetet.

Særligt for samfundsfaglige studier på RUC:

Er du i tvivl om, hvilken samfundsfaglig retning du vil gå i? På RUC kan du tage en toårig samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, hvor du får undervisning inden for:

  • Arbejdslivsstudier
  • Erhvervsøkonomi (HA)
  • Internationale Studier
  • Politik & Administration
  • Socialvidenskab
  • Virksomhedsstudier 

På tredje år vælger du to fag, hvoraf mindst det ene skal være samfundsvidenskabeligt. På fjerde og femte år kan du fortsætte studierne inden for de to fag og blive tofaglig kandidat.

Hvad er adgangskravene til samfundsfag?

For at blive optaget på en bachelor i samfundsfag, skal du have en gymnasial uddannelse, hvor følgende fag indgår:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B, Idehistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Alle fag skal være bestået. Adgangskvotienten er typisk højest på samfundsfag i København efterfulgt af Aarhus. I 2015 blev alle optaget på bacheloruddannelsen i samfundsfag ved Aalborg Universitet.

Du skal søge om optagelse via kvote 2 eller kvote 1 afhængigt af dit gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

Hvad kan jeg blive som kandidat i samfundsfag?

En kandidatuddannelse i samfundsfag åbner op for en bred vifte af jobmuligheder i både den private og den offentlige sektor. Der er dog udsigt til stigende konkurrence om stillingerne i takt med, at den offentlige sektor bliver mindre.

Dine konkrete jobmuligheder og dit kommende lønniveau afhænger af dit tilvalg samt eventuelle erfaringer fra studiejobs, frivilligt arbejde og praktikophold. Typisk finder kandidater i samfundsfag beskæftigelse inden for:

  • Undervisning
  • Konsulentvirksomhed og rådgivning
  • Politik og administration

Lyder det som noget for dig? Klik dig videre og læs mere om de forskellige muligheder for at fordybe dig i samfundsfag i listen længere oppe på siden. Her finder du alt fra enkeltfag til kandidatuddannelser.