Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Psykologi og terapi
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-1 af 1
Annoncer

Reportager indenfor Psykologi og terapi

FAQ

  • Du kan læse psykologi mange steder i Danmark, og på mange forskellige niveauer. Der findes både højskoleophold og kurser, der beskæftiger sig med psykologi. Derudover kan du både læse tre-årige bachelorer i psykologi samt kandidatuddannelser i psykologi. Der findes derfor gode muligheder for, at du kan finde din drømmeuddannelse indenfor psykologi.

  • For at læse til psykolog kræver det først og fremmest, at du lever op til adgangskravene. Som udgangspunkt skal du have en gymnasial eksamen, og derudover kan der også være krav til, hvilke fag du har haft, og på hvilket niveau. Du kan også vælge at søge ind gennem kvote 2, da psykologi uddannelserne på landets universiteter som regel er blandt de uddannelser med højest adgangskvotienter.

  • For at søge om optagelse i kvote 1 til en af landets psykologi uddannelser kan der være krav til, hvor højt dit snit skal være. Snittet kan variere fra år til år samt fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Da psykologi uddannelserne i landet typisk er blandt de uddannelser, der har højest adgangskvotienter, vil det dog typisk kræve et højt eksamensgennemsnit.

  • Den fulde psykologuddannelse tager fem år og består af en tre-årig bacheloruddannelse samt en to-årig kandidatuddannelse. Med en kandidatgrad i psykologi kan du kalde dig cand. psych. og benytte titlen “Psykolog”. Da 'Psykolog' er en beskyttet titel, må du kun kalde dig det, når du har opnået din kandidatgrad. Herefter kan du f.eks. blive 'Autoriseret psykolog'.

  • Har du et ønske om at blive autoriseret psykolog, er der nogle krav til dette. Retten til at kunne kalde sig 'Autoriseret Psykolog' er nemlig betinget af, at man har bestået
    kandidateksamen i psykologi (eller en dermed ligestillet eksamen), og at psykologen
    derefter har gennemført en supplerende praktisk uddannelse af mindst 2 års varighed. Indholdet af uddannelsen er bestemt af Psykolognævnet.

Læs psykologi som enkeltfag eller bliv psykolog med en hel psykologi uddannelse

Psykologi som fag er for dig, der er nysgerrig efter at vide mere om andre menneskers tanker, handlinger og følelser, og som vil hjælpe andre mennesker til at forstå deres reaktions- og handlemønstre. Lyder det som noget for dig? 

Du kan læse psykologi som HF enkeltfag som fjernundervisning eller på VUC. Du kan også læse en hel psykologi uddannelse på universitetet eller som diplomuddannelse, der bygger ovenpå din faglighed. 

På hver af uddannelsesprofilerne får du information om adgangskravene til psykologi, hvad du lærer på uddannelsen, og hvordan du bliver psykolog.

Kan man studere psykologi som voksen?

Ja det kan du godt. Hvis du ønsker at studere psykologi på deltid, kan du enten søge ind på en bachelor eller kandidat uddannelse, hvor du ansøger om at tage uddannelsen på deltid, du kan tage psykologi kurser, som du selv betaler for, eller du kan tage psykologi som HF enkeltfag eller på VUC.

Hvad kan jeg blive med en psykologi uddannelse?

En psykologi uddannelse er meget mere end blot den lige vej til at blive autoriseret psykolog med egen praksis. Med en kandidatuddannelse i psykologi har du også en bred vifte af jobmuligheder i både den offentlige og den private sektor. Her kan du specialisere dig inden for felter som:

  • Undervisning, forskning, terapi og rådgivning
  • HR, konsulentarbejde og organisationsudvikling

Inden for retspsykiatrien arbejder psykologer ofte med undersøgelser, et slags detektivarbejde for at finde ud af, hvad patienten fejler. Dine karrieremuligheder afhænger af dine valg undervejs i uddannelsen, og om du læser en klassisk kandidat i psykologi eller vælger at kombinere psykologi med erhvervsøkonomi eller et andet fag. Din startløn som uddannet psykolog afhænger af, hvilken branche og uddannelse du vælger. 

Læs mere om job og løn her.

Hvor kan jeg tage en psykologi uddannelse?

Foruden psykologi som enkeltfag på HF og VUC, kan du læse psykologi som en videregående uddannelse på flere universiteter i Danmark og i udlandet. Du kan læse en klassisk bachelor i psykologi på tre år efterfulgt af en to-årig kandidat ved at læse:

  • Psykologi på KU (Københavns Universitet)
  • Psykologi på AU (Aarhus Universitet)
  • Psykologi på AAU (Aalborg Universitet)
  • Psykologi på SDU (Syddansk Universitet) 

Vil du læse psykologi på RUC, skal du søge ind på den humanistiske basisuddannelse. På andet år vælger du så psykologi og et andet fag, som du kombinerer i din bachelor og kan fortsætte på en kandidat inden for. På CBS kan du tage en bachelor (HA) og en kandidat (Cand.Merc.) i psykologi og erhvervsøkonomi.


Hvilke adgangskrav er der til psykologi?

Adgangskravene afhænger af, hvilken psykologi uddannelse du søger ind på. Som udgangspunkt skal du have en gymnasial eksamen (studentereksamen, HF, HTX, HHX eller tilsvarende). Derudover er der følgende specifikke adgangskrav til psykologi på AAU, AU og SDU: 

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Vil du læse psykologi og erhvervsøkonomi på CBS, skal du ligeledes have Dansk A, Engelsk B og Matematik B samt enten International økonomi B eller et af fire ovenstående fag på B-niveau, mens du ikke behøver at have Matematik B for at søge om optagelse på Den Humanistiske Basisuddannelse. I stedet skal du have et begyndersprog på A-niveau eller et fortsættersprog på B-niveau.

Kan jeg søge psykologi kvote 2?

Psykologi uddannelserne på landets universiteter er som regel blandt de uddannelser med højest adgangskvotienter. Du skal derfor typisk have et højt eksamensgennemsnit fra din adgangsgivende eksamen for at blive optaget på psykologi via kvote 1.

Søger du i stedet ind på psykologi i kvote 2, kan du være heldig at komme ind. Her skal du være opmærksom på, at det er forskelligt fra universitet til universitet, hvad der bliver lagt vægt på i en kvote 2 ansøgning til psykologi.

Læs mere om KOT ansøgningsprocessen her eller, hvordan du kommer godt i gang med din kvote 2 ansøgning her.

Hvordan opnår jeg autorisation som psykolog?

Mulighederne er som nævnt mange efter en psykologi uddannelse. I dag findes der godt 4.000 autoriserede psykologer i Danmark, som typisk arbejder med at undersøge og behandle mennesker med psykiske problemer eller rådgiver om psykologiske, sociale og organisatoriske spørgsmål. Det kan være i egen praksis eller i en organisation.

Hvilken studieretning skal jeg vælge for at blive psykolog? 

Vil du arbejde som psykolog med autorisation, skal du have den femårige psykologi uddannelse fra SDU, KU, AAU eller AU. Det er også kun disse fire uddannelser eller tilsvarende fra udlandet, der giver adgang til at bruge den beskyttede titel 'Psykolog'. Vil du bruge den beskyttede titel 'Autoriseret psykolog' skal du desuden opfylde følgende:

  • Gennemføre en toårig praktisk uddannelse efter din kandidatuddannelse i psykologi
  • Ansøge om autorisation ved Psykolognævnet med dokumentation for den praktiske erfaring

Kombinationsuddannelserne med psykologi og et andet fag giver således ikke mulighed for autorisation. Det samme gælder den populære kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.

Drømmer du om en fremtid som psykolog eller i spændingsfeltet mellem psykologi og andre felter?

Find din drømmeuddannelse inden for psykologi i oversigten længere oppe på siden. Du kan også sammenligne op til tre psykologi uddannelser og få et hurtigt overblik over, hvilken en der passer dig.