Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
PPE - Philosophy, Politics and Economics
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

Flere kategorier indenfor

Philosophy, Politics and Economics

Drømmer du om at arbejde i krydsfeltet mellem filosofi, politik og økonomi? Så er en bachelor uddannelse i Philosophy, Politics and Economics – PPE, en god mulighed. Her får du viden fra alle tre discipliner på en af top universiteterne rundt om i verden.

Du kan læse Philosophy, Politics and Economics rundt om I hele verden, på nogle af topuniversiteterne som London School of Economics, Yale University eller Australian National University.

Hvad lærer du på Philosophy, Politics and Economics – PPE?

PPE er en bacheloruddannelse, der kombinerer de tre discipliner på tre eller fire år, gennem stringent træning i alle tre discipliner samt nyskabende tværfaglig undervisning. Ved at kombinere økonomisk tænkning, moralsk filosofi og politik er Philosophy, Politics and Economics en bacheloruddannelse, der forbereder eleverne til beskæftigelse i erhverv, der beskæftiger sig med et bredt omfang af politisk og økonomisk liv.

PPE er anerkendt som en double major, og samtidig også et udfordrende og givende program, der giver eleverne mulighed for at overveje det sociale og politiske liv gennem de tværfaglige perspektiver fra filosofi, politik og økonomi.

Filosofistudiet adresserer fundamentale spørgsmål på mange områder, herunder etik, politisk filosofi og videnskabelig metode. Det indebærer også træning i streng argumentering, herunder formel logik og essay skrivning. Ved at studere filosofi udvikler du analytiske, kritiske og logiske evner, der gør det muligt for dig, at tilføje disse skills til spørgsmål omhandlende vidensopsamling og etik.

Studiet i politik involverer analyser af de måder, hvorpå enkeltpersoner og grupper definerer og fortolker politiske spørgsmål og udformer regeringsbeslutninger. Det omfatter et bredt spektrum af aktiviteter i forbindelse med offentlige anliggender, fra valg og bureaukratier til krig og terrorisme. Ved at forstå hvilken indvirkning politik har på det moderne samfund, kan du evaluere de valg politiske institutioner ofte må lave.

Økonomi takler en bred vifte af problemer, fra hindringer for økonomisk udvikling til internationale finansielle kriser. Det er et studie der ser på, hvordan forbrugere, virksomheder og regeringer træffer beslutninger, der kollektivt bestemmer, hvordan ressourcerne tildeles. En styrkelse af økonomien er blevet mere og mere nødvendig for at give mening om regeringens politiske beslutningstagning, virksomhedernes adfærd og de enorme økonomiske forandringer i hele verden.

Mange af skolerne har mere fokus på én af disciplinerne, fremfor de to andre. Det er derfor vigtigt at du sætter dig ind i de enkelte programmer, og finder den uddannelse der passer bedst til dine ønsker, og hvad du gerne vil bruge din uddannelse til.

Et typisk studie i Philosophy, Politics and Economics – PPE

Typisk vil du, hvis du studerer Philosophy, Politics and Economics, have en uge der er opdelt mellem seks og otte undervisningstimer og møder. Disse er ofte øvelsestimer eller klasser, suppleret med privat studie, der hovedsageligt bruges til at forberede essays eller problemstillinger til undervisning og klasser.

Øvelsestimer er normalt 2-4 studerende og en tutor. I klasserne er der stor forskel på, hvor man studerende du finder, alt efter emne og skole. Dine fag vil også være forskellige fra skole til skole, men det kunne fx se således ud:

År 1:

Filosofi: Generel filosofi, moralsk filosofi, elementær logik

Politik: Introduktion til politisk teori, introduktion til komparativ regering og politik, politisk analyse

Økonomi: mikroøkonomi, makroøkonomi, matematiske teknikker

På år 2 kan du specialisere dig i højere grad på PPE. Ofte vil du kunne vælge mellem tre forskellige grene, eller koncentrere dig om to. Udover de faste fag, som kan ligne disse nedenunder, finder du ofte også en lang række valgfag, du kan specialisere dig med.

Filosofi: Etik, moderne filosofi

Politik: komparativ regering, global politik, politisk teori, internationale relationer, politisk sociologi

Økonomi: Mikroøkonomi, makroøkonomi, kvantitativ økonomi.