Bliv læge og få en central rolle i sundhedssektoren
Drømmer du om at specialisere dig i menneskekroppen? Som læge bruger du din specialistviden om krop, sundhed og sygdomme til at udfylde en central rolle i sundhedssektoren. De fleste læger arbejder på hospitaler eller i almen praksis som praktiserende læge. Her arbejder de tæt sammen med sygeplejersker, bioanalytiker, fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige grupper, hvor alle bidrager med hver sit speciale.
Som læge kan du også vælge at forske eller at søge ind i medicinalindustrien. En helt central del af at være læge er, at du altid videreuddanner dig. Medicin er et felt i rivende udvikling, hvor der hele tiden opdages nye sygdomme og nye behandlingsformer. Det kræver nysgerrighed at være læge.
Kandidatuddannelsen i medicin varer sammenlagt seks år, hvoraf den første halvdel udgør din bachelor i medicin. Som cand.med. har du gennemført den første del af den samlede lægeuddannelse. Du kan nu søge autorisation som læge og begynde den kliniske del af uddannelsen.
Lægeuddannelsen rækker langt ud over universitetet
På den kliniske del af lægeuddannelsen, bliver du ansat som reservelæge, mens du efter at have afsluttet det fulde uddannelsesforløb har mulighed for at blive overlæge. Vejen hertil strækker sig over mere end 10 år og omfatter:
- Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
- Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
- Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
- Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år
Du opnår autorisation som læge, når du afslutter din cand.med., og kan gennemføre din kliniske basisuddannelse på skiftende hospitalsafdelinger samt i en almen praktiserende lægepraksis. Med en KBU får du autorisation til selvstændigt virke som læge. Herefter skal du arbejde nogle år og optjene point, før du kan påbegynde din specialisering. Flere af af de 25 specialer er delt ud på flere, så du i alt har 38 valgmuligheder. De mest almindelige er:
- Speciallæge i almen medicin for dig, der vil være praktiserende læge
- Speciallæge i psykiatri for dig, der vil være psykiater
- Speciallæge i kirurgi, hvor flertallet vælger speciale i ortopædkirurgi
Efter din hoveduddannelsesstilling får du speciallægeautorisation inden for dit speciale og kan søge ansættelse som overlæge. Mange læger forsker sideløbende og indgår i forskellige samarbejder.
Det lærer du på medicinstudiet
Som medicinstuderende på bacheloruddannelsen får du en kombination af forelæsninger, gruppeundervisning og holdundervisning, der omfatter laboratorieøvelser. Der er også mulighed for klinikophold, og mange medicinstuderende vælger at danne læsegrupper. Du kommer nemlig igennem et stort pensum, der omfatter:
- Naturvidenskabelige basisfag som anatomi, biokemi, fysiologi og humanbiologi
- Adfærds- og samfundsmedicinske fag som psykologi og epidemiologi
- Parakliniske fag som farmakologi og mikrobiologi, der forbereder dig til det kliniske arbejde
I de kliniske fag er fokus på undersøgelse og behandling af patienten. Du kommer ud på sygehusafdelinger og hos praktiserende læger, og du får undervisning om blandt andet kirurgi, psykiatri og børnesygdomme.
Som bachelor (BSc) i medicin har du mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen til cand.med. Her kommer du igennem yderligere tre år med en kombination af forelæsninger, undervisning på mindre hold og laboratorieøvelser. Den kliniske undervisning fylder mere på kandidatuddannelsen i medicin.
I undervisningen får du indsigt i de forskellige specialer på lægeuddannelsen.
Læs medicin fire steder i Danmark
Du kan starte din lægeuddannelse med en bachelor i medicin på fire danske universiteter:
- Københavns Universitet (adgangskvotient i 2015: 11,2)
- Aarhus Universitet (adgangskvotient i 2015: 11,0)
- Syddansk Universitet (adgangskvotient i 2015: 10,9)
- Aalborg Universitet (adgangskvotient i 2015: 10,6)
Strukturen og undervisningsformen for de fire medicin uddannelser varierer, men du når de samme kompetencemål. Uanset hvor du læser medicin i Danmark, får du derfor det samme fundament for din lægeuddannelse.
Adgangskrav til lægeuddannelsen
Du skal have en adgangsgivende eksamen som en studentereksamen (STX), HF, HHX eller HTX for at søge om optagelse på bacheloruddannelsen i medicin. Derudover skal du have en række bestemte fag og niveauer:
- Dansk A
- Engelsk B
- 'Matematik A
- Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C
Har du ikke alle fag og niveauer, kan du tage disse via HF enkeltfag eller gymnasial supplering. Konkurrencen er om studiepladserne på lægeuddannelsen er stor. Typisk er adgangskvotienten i kvote 1 derfor høj. Mange vælger derfor at søge ind på medicin i kvote 2.
Kræver dit gennemsnit fra adgangsgivende eksamen, at du søger ind via kvote 2? Husk at tjekke kriterierne på netop det universitet, hvor du søger ind på medicin. Nogle steder skal du til en multiple choice test, mens andre kræver en motiveret ansøgning.
Læs mere om KOT ansøgningsprocessen her eller, hvordan du kommer godt i gang med din kvote 2 ansøgning her.
Tag din lægeuddannelse i udlandet
Er det ikke lykkedes dig at komme igennem nåleøjet til medicinstudiet? Eller vil du gerne tage en lægeuddannelse med international profil? Mulighederne er mange for dig, der overvejer medicinstudier i udlandet. Mulighederne er begrænsede for dig, der allerede læser medicin og vil tage en del af din uddannelse i udlandet. Til gengæld er der stadig flere danske medicinstuderende, der søger mod andre lande for at læse medicin.
Læs mere om mulighederne for at læse medicin i udlandet - måske finder du din drømmeuddannelse her.
Her på Studentum.dk håber vi, at du har fået svar på dine spørgsmål om medicinstudiet. Lyder en lægeuddannelse som noget for dig? Tjek mulighederne ud i listen oven for og find en uddannelse, der passer dig.
Held og lykke med dine medicinstudier!