Gastronom
-
Flere byer (6)
-
Holdundervisning
Kreativ erhvervsuddannelse – tag en uddannelse mod jobbet
Drømmer du om at arbejde inden for det kreative felt, og vil du gerne have en uddannelse, der beviser dine kompetencer? Så er er en kreativ erhvervsuddannelse lige dig. Blandt de mange erhvervsuddannelser, finder du uddannelser, hvor du kommer til at arbejde med tøj, fotografi, events, film og tv, og meget mere. Hvad end du ønsker end EUX, EUD eller EUV uddannelse, er der masser at vælge imellem.
En kreativ erhvervsuddannelse kan være vejen ind på jobmarkedet, eller til den videregående uddannelse, hvis du ønsker at tage en længere uddannelse. Hvis du allerede nu ved, at du vil arbejde med at designe, filme eller lignende, hvorfor så ikke starte din karriere med en kreativ uddannelse, der gør dig klar til både erhvervslivet og videregående uddannelser?
Der findes rigtige mange typer kreativ erhvervsuddannelse, så det kan være rigtig svært at vælge. Herunder har vi listet nogle af de erhvervsuddannelser der kræver allermest kreativitet, og ovenover kan du finde mange andre erhvervsuddannelser, som måske er den rette for dig.
Beklædningshåndværker
Få du gåsehud over at tænke på Chanel, Gucci og Hermes? Vil du gerne arbejde med at sy designertøj? Med en kreativ erhvervsuddannelse som beklædningshåndværker lærer du om stoffer, mønstre og sy-teknikker.
Det er vigtigt at du følger med i den nyeste mode og teknikker inden for beklædning, og du lærer at arbejde med designoplæg og konstruere mønstre. Du kan udvikle modeller og lave materiale- og prisberegninger. Du får også viden om styring af produktion og kvalitet.
Med den kreative erhvervsuddannelse kan du vælge at specialisere dig inden for design, konstruktion eller produktion. Med uddannelsen kan du både arbejde i de store modehuse, men også i små virksomheder eller egen systue.
Det er vigtigt at du har sans for formgivning, mål og dimensioner, er praktisk, god til at planlægge, har fokus på kvalitet og kan arbejde selvstændigt, før du starter på studiet.
Event-koordinator
Vil du gerne være med til at planlægge og arrangere arrangementer som koncerter, fester og bryllupper. På en kreativ erhvervsuddannelse som event-koordinator lærer du at udvikle nye ideer og realisere dem i praksis.
På event-koordinator uddannelsen lærer du om at planlægge og koordinere oplevelser, herunder også økonomi, booking og kontrakter, og hvordan du kan arbejde i pr-bureauer, feriecentre, forlystelsesparker og storcentre.
Denne kreativ erhvervsuddannelse kræver at du før start er kreativ, god til at planlægge, god til tal, er handlekraftig, kan kommunikere og serviceminded.
Film- og tv-produktionsuddannelsen
Med en kreativ erhvervsuddannelse i film og tv, lærer du at lave film, videoer og tv-udsendelser. Du lærer at planlægge, optage og færdiggøre produktion. Du arbejder med både lys, lyd og redigering, og du lærer at anvende de nyeste teknikker.
Du kommer til at arbejde med alt i produktionen, fra optagelse, til bearbejdning og afvikling. Du lærer at arbejde selvstændigt og planlægge og kreativt gennemføre tilrettelæggelser.
Med en kreativ erhvervsuddannelse i film og tv, skal du være teknisk interesseret, kreativ, have normalt farvesyn, samarbejdsvillig, god til at planlægge og klar til at arbejde med skiftende arbejdstider.
Fotograf
Hvis du er typen der tænker i billeder, så er en kreativ erhvervsuddannelse som fotograf lige dig. På uddannelsen lærer du at om teknikker bag billeder, hvad de kan indeholde og udtrykke, og hvordan du fremstiller dem.
Lær om motiv, lys og efterbehandling med en fotografuddannelse. Du lærer at lave portrætter, reklamer og illustrationer til blade, aviser og kataloger. Med uddannelsen får du en grundlæggende viden om de mange forhold, der har betydning for kvaliteten af et billede. Fra planlægning, optagelse og til færdiggørelse af billederne.
Som fotograf er det vigtigt at du er god til at fortælle en historie i billede, har god visuel forståelse, kreativ, god til at tale og indstillet på skiftende arbejdstider.
Kosmetiker
Vil du lærer om teknikker og produkter man bruger ved sundhedspleje, og vil du arbejde med sundhedspleje og kosmetik, så er denne en kreativ erhvervsuddannelse for dig. En stor del af dit arbejde vil handle om at rådgive kunder om hudpleje, og hvilken make-up der passer til dem.
Som kosmetiker lærer du at fjerne uønsket hår og lakere negle, du får en grundlæggende viden om kropspleje, og de produkter og hjælpemidler der findes i skønhedssaloner.
Det er vigtigt at du er serviceminded, indstillet på at have fysisk kontakt, har fokus på detaljer, og har sans for handel og salg.