Fashion Marketing (Buying), BA
-
London
-
Holdundervisning
Få hele verden som arbejdsplads med en logistik uddannelse
Indkøb, handel og logistik er en branche for dig, der vil arbejde i virksomhedens maskinrum og med hele verden for dine fødder. Uddannelsesmulighederne er mange lige fra EUD over uddannelser på erhvervsakademiet til universitetsuddannelser. Hvilken en logistik uddannelse, der passer dig afhænger af, hvad du brænder for at arbejde med, og hvordan du lærer bedst. Vælg fx imellem uddannelser inden for handel og logistik som:
- Handelsuddannelsen med specialer
- Lager- og terminaluddannelsen
- Handelsøkonom
- Logistikøkonom
- Eksportingeniør
Læs med og få et overblik over adgangskrav, indhold og fremtidsmuligheder for de enkelte uddannelser og find den rette for netop dig og dine drømme for fremtiden.
Hvilke erhvervsuddannelser inden for handel og logistik kan jeg vælge?
Fordelene ved at vælge en erhvervsuddannelse er mange. Du kan begynde direkte efter folkeskolen, og du får en handels- og logistik uddannelse tæt på virkeligheden. Når du har gennemført dit grundforløb, starter du nemlig som elev i en virksomhed. Resten af din uddannelse foregår primært i praktik afbrudt af korte skoleforløb.
Lyder det som noget for dig? Vælg mellem to erhvervsuddannelser inden for handel og logistik:
- Lager- og terminaluddannelsen - for dig, der vil arbejde med driften på lageret. Du får certifikat til gaffeltruck og har undervisning i fag som lagerøkonomi, kundebetjening og it-værktøjer til lagerstyring.
- Handelsuddannelsen med speciale - for dig, der vil være mellemled mellem leverandører og kunder. Du lærer om salg, indkøb og logistik krydret med fag som samarbejde, kundekommunikation og forretningsforståelse.
Lager- og terminaluddannelsen har tre trin som henholdsvis lagermedhjælper, lageroperatør eller lager- og terminaldisponent, mens du på handelsuddannelsen afhængigt af speciale uddanner dig til handelsassistent, logistikassistent eller indkøbsassistent. Uanset hvilken EUD du vælger, får du et solidt springbræt til din karriere inden for handel, indkøb og logistik. Du har også mulighed for at læse videre på erhvervsakademiniveau.
Hvilke videregående uddannelser inden for handel og logistik kan jeg vælge?
Erhvervsakademiet er det oplagte sted at starte for dig, der drømmer om en videregående handels- og logistik uddannelse. Uddannelsen til handelsøkonom er for dig, der vil arbejde med salg, handel og markedsføring, mens du som logistikøkonom lærer om hele processen lige fra indkøb af råvarer til forsendelsen af den færdige vare. Fælles for begge uddannelser er, at du får:
- En praksisnær uddannelse af to års varighed med tre måneders praktik
- Mulighed for at tage uddannelsen på dansk eller engelsk
- Gode muligheder for at gå direkte i job eller for at læse videre
Du har mulighed for at søge om optagelse på uddannelserne til logistikøkonom og handelsøkonom på baggrund af en relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial eksamen som fx gymnasiet, HF, HHX eller HTX.
Klik dig videre i oversigten oven for og læs mere om indhold og opbygning på uddannelsen til logistikøkonom eller handelsøkonom. Her finder du også andre spændende videregående uddannelser inden for handel og logistik.
Tip: Læs mere om fordelene ved at vælge en erhvervsakademiuddannelse
Hvordan er fremtidsmulighederne med en handels- og logistik uddannelse?
Mulighederne er mange for dig, der vælger en uddannelse inden for handel, indkøb og logistik. Hvad du konkret kan komme til at arbejde med afhænger af, hvilket felt du specialiserer dig inden for.
Vælger du at specialisere dig i indkøb får du en central funktion i virksomheden. Med afsæt i et grundlæggende kendskab til administration, jura, økonomi og supply chain management, står du for virksomhedens indkøb både nationalt og internationalt. På dit visitkort kan du fx få en titel som:
- Indkøber
- Indkøbschef
- Indkøbskoordinator
Med en specialisering i handel får du en god forståelse af en virksomheds økonomi og økonomistyring. Du får også solide kompetencer inden for opbygning og optimering af en salgsorganisation samt analyse. Det åbner op for karrieremuligheder inden for:
- Ledelse og markedsføring
- Revision og regnskab
- Indkøb, handel og salg
Logistik handler om håndtering og styring af varer, energi, information og andre ressourcer. Det er essentielt for en virksomheden, at deres logistikmedarbejdere er dygtige og kompetente, da de er med til at sænke omkostningerne og samtidig øge produktiviteten samt det økonomiske overskud. Når du arbejder med logistik, arbejder du derfor både med den strategiske håndtering af indkøb, transport og opmagasinering af fx råvarer, halvfabrikata og færdigvarer.
Overvejer du en logistik uddannelse og en fremtid inden for handel?
Tag første skridt mod din drømmekarriere i oversigten længere oppe på siden. Du kan også vælge at sammenligne op til tre uddannelser eller få mere information om den enkelte uddannelse.