Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Hjemmeværnets uddannelser

Oprethold samfundets krise- og katastrofeberedskab. Hjemmeværnet har mere end 300 forskellige uddannelser, som alle er både grundige og godkendte. Nogle af uddannelserne er udviklet i samarbejde med Forsvaret, mens andre er civilt godkendte og kan anvendes i andre sammenhænge.
Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

Mere om Hjemmeværnets uddannelser

Bliv medlem af Hjemmeværnet og få nye mulighederStiller du op, når det gælder? Hjemmeværnet er for dig, der er engageret og har viljen til at yde en indsats i samarbejde med Politiet, Forsvaret og andre myndigheder.

Som medlem af Hjemmeværnet kan du vælge mellem fire værnsgrene:

  • Marinehjemmeværnet
  • Hærhjemmeværnet
  • Flyverhjemmeværnet
  • Virksomhedshjemmeværnet

De enkelte værnsgrene har hver deres spidskompetencer, kendetegn og muligheder. Når du starter som frivillig i Hjemmeværnet, skal du dog først gennemføre den Lovpligtige Uddannelse (LPU), der giver dig det bedste udgangspunkt for din fremtidige hjemmeværnskarriere.

Opbygningen af Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse (LPU)

Den lovpligtige grunduddannelse i Hjemmeværnet består af fire moduler, der skal gennemføres inden for de første tre år efter, at du har skrevet kontrakt.

Selve grunduddannelsen (LPU 1) er fælles for alle værnsgrene og omfatter sammenlagt 100 timer, hvor du kommer omkring grundlæggende emner som vagttjeneste, idræt, førstehjælp og våbenuddannelse. Forløbet kan gennemføres på 9 dage flere steder i landet og varer typisk fra fredag til den efterfølgende søndag.

Vælg retning på modul 2 - 4 af den Lovpligtige Uddannelse

Når du har bestået LPU 1 har du to muligheder. Her kan du enten tage en bredere militær grunduddannelse eller stile efter en fremtid til havs.

På grunduddannelsen i Marinehjemmeværnet kommer du igennem:

  • LPU 2: Dæksgast (sømandsskab, havmiljøuddannelse og speedbådscertifikat)
  • LPU 3: SKYD SØ (betjening af våben og skydning fra skib samt gummibåd)
  • LPU 4: SURVEX (weekendsejlads inkl. brand- og havariøvelse)

På grunduddannelsen i Hær-, Flyver- og Virksomhedshjemmeværnet gennemfører du:

  • LPU 2: Totalforsvar (bevogtning, orienteringslære og våbenuddannelse)
  • LPU 3: Feltuddannelse (uddannelse i taktik, kampformer og militære færdigheder)
  • LPU 4: Bevogtning (skydeuddannelse og bevogtningsøvelse)

De enkelte moduler varer 3 - 9 dage, og når du har gennemført dem alle har du sammenlagt 250 timers intensiv militær grunduddannelse inklusiv LPU 1. Du er nu klar til at træde til som fuldgyldigt medlem af Hjemmeværnet og kan specialisere dig via nogle af Hjemmeværnsskolens mange uddannelser.

Få nye kompetencer på grunduddannelsen i HjemmeværnetSkyd genvej til din karriere i Hjemmeværnet

Som frivillig i Hjemmeværnet får du nye kompetencer, der også kan bruges i dit civile liv samtidig med, at du får en grundig militær uddannelse. Alt efter dine ambitioner kan du blive navigatør, fartøjsfører, bevogtningsspecialist eller tage en lederuddannelse.

Er du ivrig efter at komme i gang med din hjemmeværnskarriere? Har du allerede været værnepligtig, kan du ‘spare’ det meste af din Lovpligtige Uddannelse. Du kan også vælge at tage alle moduler på tre uger på Hjemmeværnets Bootcamp. På den måde får du alt det fundamentale ind på rygraden på én gang.

Læs mere om dine muligheder for videreuddannelse på Hjemmeværnsskolen efter LPU eller gå ind på blivmedlem.nu og se, om du er egnet til en fremtid i Hjemmeværnet!