Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Studieretning
HF og VUC
Sted
Online undervisning
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 72
1
2
3
4
Annoncer

Populære kategorier

Reportager indenfor HF og VUC

HF fjernundervisning – Tag HF og enkeltfag online med fleksibilitet

Har du skæve arbejdstider, børn at tage dig af eller dyrker du sport på højt niveau, som gør det svært at få en traditionel HF uddannelse til at passe ind i din hverdag? Med HF fjernundervisning og HF enkeltfag online kan du selv planlægge og tilpasse din læsning, så den passer ind i dit liv, og få din drøm om uddannelse opfyldt.

HF fjernundervisning indeholder de samme fag og pensum som en traditionel HF uddannelse, men al undervisning foregår online. Du kan studere hjemmefra i dit eget tempo med adgang til både obligatoriske fag som dansk, matematik og engelsk samt valgfag, der tilpasses dine interesser og fremtidige karrieremål.

Hvad indeholder HF fjernundervisning?

HF fjernundervisning giver dig adgang til de samme fag og elementer som en traditionel HF-uddannelse, men i et online format. Uanset om du vil læse enkeltfagene på HF eller tage en fuld HF online over 2 år, kan du finde en uddannelse, der passer til dine behov.

Du vil kunne gennemføre HF-enkeltfagene med fleksibel online undervisning og få adgang til online fag som Dansk A, Engelsk B, Matematik C og mange flere. Alt dette gør, at du kan få en fuldgyldig HF-uddannelse tilpasset dit tempo og din hverdag. Der er mange udbydere af HF online, hvilket giver dig mulighed for at vælge blandt de fleste fag. Hvert Hf-fag varer i gennemsnit 1/2-1 år og du har mulighed for at kunne læse flere fag samtidigt på hvert semester. 

Andre eksempler på fag du kan læse online, inkluderer:

  • Religion C
  • Geografi C
  • Kemi C
  • Historie B
  • Samfundsfag C
  • Psykologi C
  • Design og Arkitektur C
  • Valgfag på B-niveau
  • Valgfag på C-niveau

Er HF online for dig?

HF online kan være det rette valg for dig, hvis du har god selvdisciplin og trives med at arbejde selvstændigt. Denne fleksible uddannelsesform giver dig frihed til at studere, hvor og når det passer dig, og tilpasse din uddannelse til dine behov.

HF fjernundervisning er ideel, hvis du foretrækker at gå i skole hjemmefra, måske fordi du arbejder eller studerer ved siden af, eller hvis du blot føler dig mere komfortabel med onlineundervisning fremfor at sidde i et klasselokale. Det er også en oplagt mulighed, hvis du opholder dig i udlandet, men gerne vil læse HF samtidig. Der er også mulighed for at kombinere onlineundervisning med undervisning hos de forskellige udbydere, hvis det passer dig bedst. Opfylder du optagelseskravene og ønsker en fleksibel uddannelse, der kan tilpasses din hverdag, er HF fjernstudie for dig.

Optagelseskrav: 

  • For at kunne starte på et HF-forløb skal du have afsluttet enten 9. eller 10.  klasse fra folkeskolen
  • Det skal være mindst et år siden, du har afsluttet 9. klasse eller 10. klasse
  • Du kan starte på et HF-forløb, hvis du har afsluttet dansk, engelsk og matematik på D-niveau på AVU 
  • Du skal have daglig adgang til en computer med internetopkobling 
  • Det anbefales, at du er fortrolig med at bruge computer, da man anvender online programmer i undervisningen
  • Du skal have en computer, hvor der kan installere et tekstbehandlingsprogram.

Hvilke fremtidsmuligheder giver HF fjernundervisning?

HF online åbner dørene til mange fremtidsmuligheder, både når det gælder videregående uddannelser og personlig udvikling. Med en fuld Hf-eksamen får du adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser, såsom erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorer inden for en masse forskellige brancher. Hvis du drømmer om at læse videre på en universitetsuddannelse, kan du tage ekstra fag på højere niveau eller gennemføre et supplerende overbygningsforløb.

Hvis du vælger at læse HF enkeltfag online, får du mulighed for at forbedre dine kvalifikationer i udvalgte fag, tage de sidste nødvendige fag for at komme ind på en videregående uddannelse eller øge dine chancer for optagelse via kvote 2. HF online er også en fleksibel måde at genoptage studierne på efter en pause. Uanset om du tager et enkelt fag eller en fuld Hf-eksamen, giver HF fjernuddannelse dig de nødvendige kvalifikationer til at forfølge dine karrieremål og opnå din drømmeuddannelse.

Hvor meget tid kræver HF online?

Hvor meget tid HF online kræver, afhænger af, om du ønsker at studere på fuldtid eller deltid. Hvis du vælger at tage en fuld Hf-eksamen online, tager det typisk mellem 2,5 og 3 år, men det kan også gøres hurtigere, afhængigt af din studieindsats. Hvert Hf-fag varer typisk mellem et halvt og et helt år, og du har mulighed for at læse flere fag samtidig i løbet af hvert semester, så du kan tilpasse varigheden til dine behov og mål.

Hvordan foregår undervisningen i HF fjernundervisning?

Undervisningen i både fuld HF fjernundervisning og HF enkeltfag online foregår primært som selvstændigt arbejde, hvor du har stor fleksibilitet til at studere, når det passer dig. Du skal ikke deltage i undervisning på faste tidspunkter, men har adgang til en læringsplatform med alt nødvendigt materiale og opgaver.

Du får individuel afleveringsplan, som du skal følge, og du kan selv planlægge, hvornår og hvordan du vil arbejde med dine opgaver, så længe du overholder fristerne der er lagt på forhånd. Dette giver dig mulighed for at tilpasse HF online til din egen hverdag og rytme.

Vær opmærksom på, at nogle fag kombinerer onlineundervisning med fremmøde, og at flere af eksamenerne også kræver fysisk fremmøde.

Hvad koster HF fjernundervisning?

Når du tager HF fjernundervisning, betaler du deltagergebyr for hvert enkelt fag undervejs. Prisen for disse fag varierer typisk mellem 550 kr. og 1.400 kr. Hvis du gennemfører en hel HF-eksamen som enkeltfag, kan du få deltagerbetalingen tilbage for de fag, der indgår i pakken. Reglerne for deltagerbetaling er fastsat af Undervisningsministeriet.

Derudover har du mulighed for at søge økonomisk støtte i form af SU, som kan søges en måned før uddannelsesstart, så længe du er fyldt 18 år og ikke allerede har en fuld gymnasial uddannelse. For at modtage SU skal du være studieaktiv og læse mindst 23 timer om ugen. Særlige regler gælder, hvis du har børn under 7 år.

Hvis du er på alderspension eller efterløn, vil der være en ekstra omkostning på 750 kr. pr. fag. Har du en videregående uddannelse, skal du betale fuld deltagerbetaling, som kan variere fra ca. 8.000 kr. til ca. 25.000 kr. pr. fag.

Hvis du føler, at HF fjernundervisning er det rette valg for dig, så lad dig inspirere af de mange muligheder i listen herover.