Som fængselsbetjent sikrer du de danske fængsler
Du udgør en stor rolle i at holde de danske fængsler sikre som fængselsbetjent. Det er nemlig din opgave at sørge for, at ordenen og sikkerheden bliver opretholdt. Alt dette sikrer du må to forskellige måder.
Den første er selvfølgelig en sikkerhedsmæssig gennemgang af, at alt er som det skal være både i cellerne, i opholdsrummene og hos klienterne. Du får adgang til at overvåge tekniske sikringsmidler, mens du - som fængselsbetjent - også går vagt på gårdture og ledsager klienter på udgang og under transport.
Den anden måde du - som fængselsbetjent - sikrer orden og sikkerhed er ved at støtte og motivere klienterne til både personlig og social udvikling. Det betyder kort sagt, at du bidrager med vejledning og hjælp til de individuelle problemer som klienterne måtte have. Som fængselsbetjent er det også en del af din opgave at støtte klienterne under udgang, når de besøger deres familie eller under møder med sociale myndigheder og så videre.
Sådan er uddannelsen til fængselsbetjent struktureret
Uddannelsen til fængselsbetjent er normeret til at vare 3 år, og du er SU-berettiget under hele uddannelsen. Endvidere er uddannelsen struktureret således, at du - henover de 3 år - bliver undervist i tre forskellige temaer; nemlig Individ, Institution og Samfund.
1. år fokuserer på individet, og du lærer, hvordan du - som fængselsbetjent - arbejder med relationsarbejde i Kriminalforsorgen.
Året er opdelt på følgende måde:
- Undervisning på uddannelsescentret i 3 måneders. Der er 2 ugers lokalt introforløb.
- Praktik i et fængsel eller arresthus i 9 måneder, hvoraf de 2 første uger vil være praktisk oplæring.
2. år fokuserer på institutionen, og du lærer, hvordan du - som fængselsbetjent - arbejder med miljøarbejde i Kriminalforsorgen.
Året er opdelt på følgende måde:
- Undervisning på uddannelsecenteret i 2 måneder.
- Praktisk uddannelse i et fængsel i 10 måneder.
3. år fokuserer på samfundet, og du lærer, hvordan du - som fængselsbetjent - arbejder med socialt arbejde i kriminalforsorgen.
Året er opdelt på følgende måde:
- Undervisning på uddannelsescentret i 3 måneder.
- Praktisk uddannelse i et fængsel i 9 måneder.
Du skal opfylde nogle specifikke krav førend du kan blive fængselsbetjent
For at blive optaget på uddannelsen skal du:
- Være mindst 21 år gammel
- Være lovlydig – det vil sige respektere og overholde gældende love og regler (Kriminalforsorgen kontrollerer Kriminalregisteret og vurderer eventuelle lovbrud)
- Have indfødsret i EØS (alle EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein)
- Være i god fysisk form og have et godt helbred
- Senest 3 måneder efter uddannelsesstart, skal du kunne dokumentere at du har et godkendt 12 timers førstehjælps-bevis, som er max. 3 år gammelt
have studiekompetence, der kan være opnået på én af følgende måder:
- Du har en erhvervsuddannelse eller
- Du har en anden sammenlignelig uddannelse eller
- Du har dansk niveau C, samfundsfag niveau C, engelsk niveau C samt et valgfag på C niveau og mindst 3 års erhvervserfaring eller
- Du har handelsskolernes Grunduddannelse (HG 2) og mindst tre års erhvervserfaring eller
- Du har gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX eller HTX) eller
- Du har det gymnasiale indslusnings-forløb for flygtninge og indvandrere (GIF) eller
- Du har et realkompetencebevis fra VUC med opfyldelse af ovenstående punkts faglige mål
Optagelsesprøve:
For at blive optaget på uddannelsen som fængselsbetjent skal du igennem flere tests. Først skal du bestå en fysisk test. Når denne test er bestået, bliver du inviteret til at tage to online tests. Disse to tests omfatter en omtanketest og en personlighedstest.
Slutteligt afholder vi et personligt interview, som skal afdække dine personlige og faglige kompetencer.