EUX

Kombinér erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Er du i tvivl om hvad du gerne vil være i fremtiden? Skal du have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse? Med en EUX får du det bedste fra begge verdener. Og med en online EUX får du mulighed for at tage undervisningen online, i dit eget tempo.
Filtrer efter
Studieretning
EUX
Sted
Online undervisning
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

EUX online – din fremtid

En EUX er en erhvervsuddannelse, der også indeholder gymnasiale fag. Det betyder, at du med en EUX uddannelse opnår det man kalder generel studiekompetence, og du har derfor de samme muligheder for at læse videre, som dem der har gennemført en gymnasial uddannelse. Konkurrencen om praktikpladser er skarp, men med en EUX vil du stå med de bedste muligheder for at få en praktikplads.

EUX online

EUX uddannelsen er altså perfekt til dig, som ikke ved om du vil arbejde som faglært efter uddannelsen, eller om du vil læse videre og videreuddanne dig på samme vilkår som personer med gymnasial uddannelse.

Hvad er EUX?

En EUX indeholder både gymnasiale fag og niveauer, der i omfang svarer til en 2-årig gymnasial uddannelse, samtidig med at du opnår en erhvervsuddannelse, hvor du både har været i praktik og fået den fulde skoleundervisning fra den valgte erhvervsuddannelse.

Med en EUX kombinerer du altså din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, og opnår dermed muligheder indenfor begge felter.

Uddannelsen tager mellem 4 og 5 ½ år afhængigt af den retning du vælger. I og med, at du i princippet tager to uddannelser i én, vil uddannelsen naturligvis tage længere tid, end hvis du blot valgte én af siderne.

Til gengæld får du en hel unik profil til din fremtid, hvor du både har et svendebrev, du kan gå ud og bruge med det samme. Eller du kan læse videre direkte fra EUX’en.

Med en EUX uddannelse bag dig, ved din kommende arbejdsgiver at du både er ambitiøs, samt teoretisk og fagligt dygtig på mange flere områder, end andre ungdomsuddannelser.

Der er selvfølgelig stor forskel på EUX retningerne, men fælles for dem alle er at det første år er et grundforløb, og derefter veksler din uddannelse mellem virksomhedspraktik og skolegang.

Praktikken bag EUX?

Adgangskravene for EUX er en 9./10. klasse med minimums karakterer, og økonomien er en elevløn fra den din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne ligger typisk mellem 9.500 kr. og 12.500 kr. om måneden og stiger for hvert år.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18. år.

Hvordan er det at gå på EUX

På en EUX-uddannelse skal du bl.a. gennemføre Dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau samt matematik og samfundsfag. De yderligere fag afhænger af den uddannelse du vælger.

Udover de klassiske gymnasiefag, består erhvervsområdet også af 2 flerfaglige projekter, hvor du arbejder med problemstillinger fra virkeligheden. Samt et skriftligt projekt hvor der minimum er et af dine gymnasiale fag med i kombination med dit valg.

Fagene på det gymnasiale niveau er forskellige fra EUX-forløb til EUX-forløb. Dermed sikres det, at du får de specifikke fag, som er relevante i forhold til din erhvervsuddannelse og til eventuel optagelse på beslægtede videregående uddannelser, når du er færdig.

Forløbet afsluttes med en eksamen, hvor du udover det sædvanlige svendebrev også får et EUX-bevis.

EUX online

Ved at tage EUX som et online-forløb, får du mulighed for at arbejde mere selvstændigt og i dit eget tempo. Samtidig undgår du evt. transporttid, og holdundervisningen.

Med en online EUX får du en kombination af selvstudie og direkte kontakt med lærer og klassekammerater online.

Det er meget fleksibelt studie, hvor du kan sidde overalt i verden og studere. Det eneste krav er, at du har en internetforbindelse og en computer med Office installeret, samt webcam og mikrofon.  

En online uddannelse giver en langt større fleksibilitet i hverdagen, og du kan tilrettelægge dine studier som det passer ind i dit liv. Du bestemmer selv på hvilke tidspunkter du vil studere, og du kan planlægge din uddannelse efter dit eget tempo. Du kan både studere på deltid, eller fuldtid.