Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Bartender
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

Tag en bartender uddannelse og få hele verden som arbejdsplads

Drømmer du om et job, hvor kompetencer som det at være social, have en god hukommelse og salgsfærdigheder, være stærk til at multi-taske og håndtere stressede situationer, er i centrum? Og vil du have en uddannelse på kort tid, der åbner op for jobmuligheder i hele verden? Så bør du tage en bartender uddannelse.

Det kan lyde som en leg at være bartender, men det er ikke alle og enhver, som kan få arbejde som bartender. Kravene til nutidens bartender er høje, og derfor er du godt rustet med en bartender uddannelse eller et bartender kursus.

Tag en uddannelse til bartender

Hvad laver en bartender?

Bartender uddannelsen er mere end bare at mixe lækre og farvestrålende drinks. Som bartender skal du kunne imponere og underholde dine gæster. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og god til at snakke med alle typer af mennesker - unge såvel som ældre og ædru såvel som berusede - når du vil have et job som bartender.  

Bartenderen har:

  • stærke faglige færdigheder
  • god hukommelse
  • salgsfærdigheder
  • evner til at multi-taske
  • evner til at håndtere arbejde under pres

 En god bartender har også styr på sin optræden. Du laver:

  • Stall - får flasken til at stå stille på en kropsdel
  • Spin - laver en rotation med flasken på din håndflade eller lign.
  • Tab - du “tabber” eller slår til flasken mens den er i luften.
  • Working flair - laver tricks uden at væske forlader flasken.
  • Exhibition flair - når man ikke skal lave en cocktail, men mere for at vise ens kundskaber med flasken.

Som bartender kan du også deltage i konkurrencer. Flere barskoler underviser i flair, ligeledes findes der flere konkurrencer inden for flair, herunder bl.a. DM i flair og VM i flair.

Hvor lang tid tager det at blive bartender?

Det tager mellem 2 og 5 uger og koster mellem 6.000 – 20.000 DKK at tage en bartender uddannelse uanset, om det foregår i Danmark eller i udlandet.

Om bolig, transport og kursusmateriale alt sammen er med i prisen, afhænger af uddannelses-stedet.

Hvad lærer jeg på bartender kurser?

Ud over sammensætning af diverse drinks og cocktails, bliver du undervist i teorien bag  f.eks.:

  • øl
  • vin
  • whisky
  • vodka
  • rom
  • cognac

På et bartender kursus lærer du, hvor de forskellige produkter kommer fra, ligesom du får indblik i deres historie og måden, man fremstiller dem på. Sidst men ikke mindst, lærer bartenderskolen dig også alkohol-lovene, så du bl.a. ved, hvem du må servere for.

I den praktiske del af bartender uddannelsen:

  • lærer du at bruge bartenderens essentielle værktøjer, som f.eks. forskellige shakers
  • får du solid træning i at sammensætte cocktails
  • lærer du at servere dem og alle andre drikke i de rette glas og med den rette pynt
  • lærer du jonglering og show med flasker, glas eller shakers

Alt sammen en del af arbejdet som bartender. Det er en kunst og øvelse gør mester, så bartenderen ser professionel ud bag baren.

Kan jeg blive bartender i udlandet?

Du både tage et bartender kursus og en bartender uddannelse i Danmark eller i udlandet. Du kan tage en bartender uddannelse i udlandet i for eksempel Grækenland, Spanien og Thailand eller et helt fjerde sted - lad dine drømme sætte kursen - alle muligheder står åbent!

Lyder en bartender uddannelse eller kursus som noget for dig? Så klik dig ind på uddannelserne her på siden og kontakt skolerne for mere information.