Om uddannelsen
Personvognsmekaniker | UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern
Interesserer biler og motorer dig? Så er uddannelsen som personvognsmekaniker muligvis noget for dig. En personvognsmekaniker reparerer skader og laver serviceeftersyn på biler under 3.500 kg. I løbet af uddannelsen lærer du at finde fejl og udskifte dele på biler, der enten er gået i stykker eller har fået skader. Du har mulighed for at tage hele din uddannelse på UCRS Skjern Tekniske Skole. Det inkluderer både grundforløb og hovedforløb.
Du vil lære at fejlfinde og rette på bilens dele, såsom motorer, bremser, klimaanlæg og gearkasser, mens viden omkring forskellige typer alternative brændstoffer samt bilens sikkerhedsmæssige udstyr også er på skemaet.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen starter med 40 ugers grundforløb. Herefter skal du i praktik, hvor der veksles mellem perioder i praktik og undervisning på skolen.
I løbet af din tid på skolen er der både undervisning i teorilokalet samt i værkstedet. I grundforløbet bliver du udover de uddannelsesrelaterede fag undervist i grundfag som engelsk, fysik, matematik og dansk, mens du også har øvrige fag som førstehjælp og arbejdsmiljø.
I løbet af din praktiktid bliver du oplært i arbejdsopgaver, der hører til uddannelsen. Det er dit eget ansvar at finde en praktikplads. Har du ved udgangen af grundforløbet endnu ikke fundet en praktikplads, vil skolen gerne hjælpe dig.
Uddannelsen kan tages som EUX, og både grundforløb og hovedforløb kan tages på Skjern Tekniske Skole.
Fremtidsmuligheder
Bliver du uddannet som personvognsmekaniker, har du flere forskellige muligheder. Blandt andet kan du blive ansat i bilforretninger samt på værksteder, mens du også kan starte op som selvstændig. Der er også muligheden for at videreuddanne dig, hvor du eksempelvis kan fortsætte på en af følgende uddannelser:
- Automationsteknolog
- Autoteknolog
- Driftsteknolog
- Produktionsteknolog
Arbejder du for denne skole?
Er der ikke opdateret materiale på jeres profil? Udfyld formularen her, og kom i kontakt med os.
Ansøgning og adgangskrav
For at blive optaget på grundforløbet i Personvognsmekaniker, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve. Du skal samtidig have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse.
For at fortsætte på hovedforløbet, skal du have bestået grundforløbsprøven samt de tilhørende overgangskrav.
Går du i 9. eller 10. klasse, er ansøgningsfristen 1. marts.
Her optages du på grundforløb 1.
Har du lavet en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan du starte på grundforløb 2.
Er du gået ud af skolen for mere end 1 år siden kan du blive optaget på grundforløb 2.
Er du fyldt 25 år skal du, som et led i optagelsen, have lavet en Realkompetencevurdering (RKV) sammen med skolen. Din RKV afgør om du kan få merit for nogle af dine
kompetencer. Som udgangspunkt starter du på grundforløb 2.
Tag din uddannelse på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern UCRS
UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern er en virksomhed, der med åbenhed, nærvær, fremsyn og kompetence er kendt for at tilbyde det bedst mulige uddannelsesmæssige fundament, så du kan indtage en meningsfuld rolle i fremtidens samfund. UCRS tror på, at vi kan bidrage...