Video
Om uddannelsen
Uddan dig til Jordbrugsteknolog
Vil du gerne have en uddannelse, hvor der er fokus på natur, dyr og miljø? Jordbrugsteknolog-uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde med formidling, rådgivning, produktion, udvikling og ledelse inden for jordbrug, natur og miljø.
Dit udbytte af jordbrugsteknologuddannelsen
På uddannelsen lægges der vægt på, at du opnår færdigheder i anvendelsen af tidssvarende teknologier og metoder, ligesom der lægges vægt på tværkulturelt, og internationalt indhold.
Du får blandt andet viden indenfor:
- Globalisering
- Ledelse
- Kommunikation
Uddannelsen er praksisorienteret og målrettet de behov, der er i erhvervslivet. Jobmulighederne er derfor mange både i Danmark og i udlandet.
Uddannelsens indhold og opbygning
Jordbrugsteknolog er et 2-årigt fuldtidsstudie, der løber over fire semestre. Uddannelsen er opdelt i en række obligatoriske fagområder specialisering, praktikperiode og afsluttende eksamensprojekt.
Selve undervisningen på studiet er afvekslende, tværfaglig og projektorienteret. Som studerende udvikles dine personlige kompetencer gennem stor selvstændighed i studiearbejdet. Individuelle projekter med udgangspunkt i dine egne interesser giver dig god erfaring med at styre projekter.
Gennem uddannelsen skal du bl.a. gennem følgende obligatoriske fagområder:
- Globalisering
- Erhvervs- og virksomhedslære
- Ledelse og kommunikation
- Jordbrugets styringssystemer
Specialiseringen bygger på den studerendes eget valg af studieretning, valgfrie elementer og praktiksted. Du kan vælge mellem følgende studieretninger:
- Husdyrproduktion
- Planteproduktion
- Miljø og natur
Valg af studieretning skal foretages i midten af 1. semester.
Ansøgning og adgangskrav
Gymnasiale uddannelser
Specifikke adgangskrav: Matematik C og Bioteknologi A eller Kemi C.
Skal jeg søge i kvote 1 eller 2?
Med en gymnasial uddannelse kan du søge enten i kvote 1 eller i kvote 2. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1 og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer. Se mere under punktet adgangsbegrænsning.
Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.
Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse (kun kvote 2)
- Anlægsgartner (trin 2)
- Dyrepasser (trin 2)
- Gartner (trin 2)
- Greenkeeper (trin 2)
- Landbrugsuddannelsen (med specialer)
- Produktionsgartner (trin 2)
- Skov- og naturteknik (trin 2)
- Væksthusgartner (trin 2)
Ingen specifikke adgangskrav.
Adgang med andre erhvervsuddannelser (kun kvote 2)
Alle fuldførte erhvervsuddannelser med en normeret varighed på 3 år eller mere.
Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten Bioteknologi A eller Fysik C eller Kemi C eller Naturfag C.
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne (kun kvote 2)
Ingen specifikke adgangskrav.
Adgang med udenlandsk uddannelse (kun kvote 2)
Du kan optages, hvis din udenlandske uddannelse svarer til en dansk adgangsgivende uddannelse.
Specifikke adgangskrav: Matematik C og Bioteknologi A eller Kemi C.
Du skal endvidere have bestået Studieprøven eller du skal dokumentere tilsvarende kundskaber i dansk. Dokumentationen skal sendes til institutionen inden studiestarten.
Eksamen og diplom
Jordbrugsteknologuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt.
Sammen gør vi studerende, erhvervsliv og samarbejdspartnere parat til udvikling af fremtidens arbejdsmarked. Du kan vælge mellem tre typer af videregående uddannelser. Erhvervsakademiuddannelser 2-2½ år. Professionsbacheloruddannelser 3½-4 år. Professionsbacheloroverbygning til erhvervsakademiuddannelser 1½ år. Vi udbyder flere af vores uddannelser i...