Startdato
Om uddannelsen
High School i Costa Rica - Yderst vulkansk
Costa Rica er naturentusiasternes drøm med store regnskove, perfekte strande, bjerge, vulkaner, øer og spændende dyreliv. Men det bedste ved landet er befolkningen, som er venlig og imødekommende og ser verden på en helt unik måde. Pura vida (‘det rene liv’) er både en hilsen og den nationale filosofi. Den handler om en venlig og bekymringsfri livsstil og en værdsættelse af mennesket, natur og at have det godt.
‘Pura vida’ i Costa Rica
Efter en borgerkrig besluttede Costa Rica at fjerne sit militær, og siden da har landet investeret sine ressourcer i uddannelse, sundhedspleje og på at øge levestandarden for befolkningen. Derfor er det ingen overraskelse, at Costa Rica er et af de mest veludviklede lande i regionen, med en højere livskvalitet, bedre infrastruktur og højere uddannelsesstandard end mange af nabolandene.
Hjemme i naturen
Costa Ricas naturlige mangfoldighed er imponerende for et så lille land, og det er let at komme rundt til det hele, uanset hvor du befinder dig. Frodige regnskove er hjemsted for et unikt dyreliv, aktive vulkaner lyser nattehimlen op og smukke strande ligger ud til både Stillehavet og Det Caribiske Hav. Og det tempererede klima betyder, at du kan nyde alt dette året rundt. Dette tropiske paradis har uendeligt mange naturvindundere.
High School Classic
High School Classic er den traditionelle high school-udveksling, som de fleste af vores elever vælger. Det er det perfekte program for dem, der længes efter en ægte high school-oplevelse i udlandet og som er villige til at omfavne de overraskelser, den kan medføre. Sådan fungerer det: Ud fra din profil matcher vi dig med en værtsfamilie og skole, og det bedste er, at det kan blive stort set alle steder i Costa Rica! Hvis du er åben for eventyr og villig til at lade dig overraske, er det her programmet for dig.
Pris
Priser og ophold
Du kan vælge imellem at tage afsted i 5 eller 10 måneder. Kontakt udbyder for information omkring pris.
Få information
At studere i udlandet som ung og tage på udvekslingsår i løbet af gymnasietiden er et eventyr, der vil udvikle dig på mange måder. Du vil ikke kun forbedre dine sprogkundskaber, du vil også vokse som menneske, lære dig selv...