Hvorfor vælge RUC?
31.111kr* Gennemsnitlig løn som nyuddannet
4/5* - Fagligt miljø
3,9/5* - Socialt miljø
*Baseret på tal fra Uddannelseszoom 2019
Om uddannelsen
Vil du være med til at sikre et velfungerende og demokratisk samfund? På kandidatuddannelsen i Politik og Forvaltning giver vi dig værktøjer til at gøre en forskel i statens og samfundets maskinrum.
Vores samfund er afhængig af velfungerende private, offentlige og civile organisationer og af handlekraftige politiske institutioner. På kandidatuddannelsen i Politik og Forvaltning arbejder vi med værktøjer, der kan understøtte fremtidens demokrati og velfærd.
Politik og Forvaltning er en tværfaglig samfundsfaglig uddannelse baseret på politologi, forvaltning, jura, sociologi og økonomi. Gennem uddannelsen lærer du om værdier, love og regler, organisation og magtforhold i det politiske system, og du undersøger, hvordan politisk-administrative aktører, processer og organisationer håndterer samfundsproblemer i samspil med virksomheder, interesseorganisationer og civilsamfundet. Vi beskæftiger os med temaer som politisk repræsentation, medborgerindflydelse, politisk lederskab, mediernes rolle i politik og holdningsdannelse, embedsværk og organisation, velfærdsstaten, policy-udvikling og evaluering på lokalt, nationalt og internationalt niveau.
Som studerende lærer du forskellige tilgange og teoriers styrker og svagheder, og du får stærke analytiske, metodiske og formidlingsmæssige kompetencer. Du lærer både forskningsmetoder som fx interviews, surveys, dokumentanalyse, observation og eksperimenter, og praksismetoder som fx konflikthåndtering, juridisk sagsbehandling, økonomistyring og projektledelse. Vi klæder dig på til at varetage opgaver som at understøtte politikudvikling og strategisk ledelse, gennemføre analyse- og evalueringsopgaver, lede og facilitere udviklingsprojekter, bistå implementeringsprocesser og medvirke til samarbejde med borgere, virksomheder og civilsamfund.
Via valgkurser og i projektarbejdet får du rig mulighed for at fokusere på de emner, der optager dig mest, og dermed få en selvstændig uddannelsesprofil indenfor politik og forvaltning. Du træner i at tilrettelægge selvstændige projekter, arbejde i teams, indsamle og analysere empiri, koble teori til praksis og formidle dine resultater – alt sammen kompetencer, der gør dig eftertragtet på det arbejdsmarked, der venter dig efter uddannelsen.
Arbejder du for denne skole?
Er der ikke opdateret materiale på jeres profil? Udfyld formularen her, og kom i kontakt med os.
Startdato
Er Roskilde Universitet noget for dig?
Leder du efter en videregående uddannelse med fokus på dig som studerende og forskning? Leder du efter en videregående uddannelse, hvor du får mulighed for at forankre din teoretiske viden i projektgrupper og i samspil med virksomheder? Så er en...