Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Mød ekspert, Kim MacKayzee
Om uddannelsen
Bliv sexolog l Tag din uddannelse til sexolog online
Drømmer du om at hjælpe og guide andre gennem seksuelle udfordringer? Vil du hjælpe med at skabe forandring gennem samtaler om seksualitet? Og brænder du for at skabe større rum til at tale om seksualitet generelt? Så er sexologuddannelsen lige noget for dig.
Om uddannelsen
Som sexolog beskæftiger du dig med sexologi, som er læren om menneskets seksualitet. Seksualitet kan faktisk være svært at definere helt præcist, fordi det er en gennemgribende del af så mange forskellige facetter af vores liv.
Seksualitet handler naturligt nok om sex, men begrebet rækker langt videre end det. Seksualitet består af så mange forskellige lag. Seksualitet handler både om behov, lyst, følelser, nysgerrighed, kærlighed, ømhed, fantasi, forførelse, status, moral, bekræftelse og identitet og meget meget mere.
På uddannelsen kommer du bredt omkring og får viden og kompetencer inden for bl.a. seksuel sundhed, seksualitetens livsfaser, seksuelle skyggesider, parforhold, krænkelser og overgreb. Du får også helt grundlæggende viden om det at have en sexologisk praksis, altså hvordan rådgiver du dine kommende klienter med udgangspunkt i deres situation.
Sådan er uddannelsen til sexolog opbygget
Uddannelsen er opbygget omkring 10 overordnede moduler med hver sit tema og 42 underliggende afsnit.
- Modul 1: Introduktion til sexologi - Kulturel og historisk tilgang til køn og seksualitet
- Modul 2: Biologisk, fysiologisk og neurologisk perspektiv på seksualitet
- Modul 3: Seksuel sundhed l
- Modul 4: Seksuel sundhed ll
- Modul 5: Seksualitetens udtryk
- Modul 6: Seksualitetens livsfaser
- Modul 7: Sexologisk praksis
- Modul 8: Seksuelle skyggesider
- Modul 9: Parforhold, sexlyst og utroskab
- Modul 10: Krænkelser og overgreb
Modulerne er bygget op af videolektioner med vores eksperter, materiale til download, praktiske opgaver og refleksionsøvelser, der er udarbejdet unikt til uddannelsen. Hvert modul afsluttes med en online Multiple Choice Test, hvor spørgsmål og svarmuligheder er angivet på forhånd. Disse test er udarbejdet for at give dig mulighed for at stoppe op og reflektere over det faglige indhold på hvert modul.
Da sexologområdet er et faktabaseret fagområde vil du som studerende blive præsenteret for omfattende og unik litteratur til alle afsnit på uddannelsen. Alt litteratur på uddannelsen er udarbejdet af vores undervisere, med afsæt i deres virke, erfaring, uddannelse og viden omkring sexologi samt baseret på dansk og international forskning.
På uddannelsen er det konkrete læringsmateriale låst. Det betyder, at du som studerende skal gennemføre moduler og underliggende afsnit i den rækkefølge, du bliver præsenteret for det på uddannelsen. Du har som studerende altid mulighed for at gå tilbage til tidligere moduler på uddannelsen og få genopfrisket indhold. Det er desuden muligt at downloade alt litteratur, der er koblet på uddannelsen. Du har som udgangspunkt adgang til alt materialet fra købsdato og 2 år frem.
Unik studieform og værdiskabende sparring
Uddannelsen er 100% online, hvilket giver dig fuld fleksibilitet over dit studieforløb. Du kan nemlig studere hvor du vil, hvorfra du vil og i dit helt eget tempo. Vores uddannelse bygger i høj grad på selvstudie. Du har selv ansvar for din læring og dit engagement i uddannelsen, men vi står altid til rådighed for sparring før, under og efter dit uddannelsesforløb - og hos Nordic Online Academy er der ingen dumme spørgsmål. Vi vil allerhelst have en tæt dialog med vores studerende. Vi tror på, at det giver det bedste uddannelsesforløb.
Fremtid og karriere
Med uddannelsen får du alt den grundviden og de kompetencer, der gør, at du vil være rustet til at kunne stå på egne ben og rådgive dine kommende klienter ud fra deres situation og ønsker til forløbet.
Hvorfor vælge en online uddannelse hos Nordic Online Academy
100% online
Praksisnær læring
Værdiskabende sparring
Få information
Startdato
Eksamen og diplom
Du vil løbende under uddannelsen blive testet i den viden, du har fået. Hvert modul afsluttes med en test. Disse test skal du bestå for at kunne gå videre til de efterfølgende moduler. Når du har været gennem alle moduler, vil der være en afsluttende test, som du skal bestå for at kunne færdiggøre uddannelsen.
Når alle tests er bestået, vil du automatisk modtage et diplom for din gennemførsel af uddannelsen samt bevis for den viden og læring, du har modtaget.
Pris
Prisen for uddannelsen er DKK 26.500,-. Du kan vælge at betale beløbet på én gang, eller du kan dele betalingerne op i rater. Det får du helt automatisk muligheden for i betalingsprocessen.
Efter tilmelding til uddannelsen modtager du din kvittering samt dit personlige velkomstbrev. Herefter fremsendes dit unikke login til uddannelsen inden for 24 timer, hvorefter du kan påbegynde dit studie.
Evalueringer
Gennemsnit 5
Til at starte med var jeg lidt spændt på hvordan det ville være at gennemføre forløbet online, uden at skulle mødes med underviser/e og medstuderende, da fysisk undervisning oft...
Jeg har fået alt den grundviden og de kompetencer af Kim, der er fagekspert og uddannelsesansvarlig for uddannelsen, der gør, at jeg er rustet til at kunne stå på egne ben. Har ...
Hos Nordic Online Academy tilbyder vi online kvalitetsuddannelser inden for en lang række forskellige fagområder. Alle uddannelser er udviklet i tæt samarbejde med nøje udvalgte eksperter på baggrund af deres unikke viden og passion for faget. Hos Nordic Online Academy...
Jeg kan klart anbefale at tage en uddannelse ved NOA som Sexolog. Relevant teori, samt højt fagligt indhold - formidlet på en let forståelig måde. Det er nemt at tilgå pensum/mo...