Om uddannelsen
Kosmetolog - et job med mange muligheder
Kosmetologskolen CIDESCO er SU godkendt, som den eneste private kosmetologuddannelse, og der gives supplerende stipendium til dækning af undervisningsafgifter. Undervisningen er en afveksling mellem teoretisk og praktisk – nogenlunde ligeligt fordelt. Den teoretiske undervisning giver dig viden omkring de forskellige skønheds- og behandlingsmetoder, samt hvordan produkterne virker. Man skal kende hudens måde at fungere og reagere på, før man ved, hvilken behandling, der er den bedste. Hos os på Kosmetologskolen lægges der vægt på, at alt den teori som du lærer også kan anvendes i de praktiske fag.
Studietid
Uddannelsen tager 18 måneder, hvoraf 12 måneder er skoleforløb. De sidste 6 måneder af uddannelsen er et lønnet praktikforløb, hvor eleven skal i praktik på en klinik, og får lov til at bruge sin nye viden i praksis.
Studietiden afveksler mellem teori og praktisk erfaring. Al undervisningen er baseret på CIDESCO pensum, som er internationalt godkendt.
Der optages hvert halve år max 20 elever på uddannelsen.
Undervisningsplanen for moduler og fag
Uddannelsen indeholder mange teoretiske og kosmetologiske fag. Følgende er et udpluk af det pensum du vil gennemgå:
Kosmetologiske fag og discipliner: Ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger, voks, makeup, apparat lære og brugen af elektronisk udstyr, klientdage
Teoretiske fag: Anatomi, fysiologi, mikrobiologi, fysik, kemi, hudpleje-teori, manicure og makeup, bevægelseslære, ernæring, dermatologi og hudpleje-teori, salg.
Jobmuligheder
Kosmetologskolen CIDESCO giver dig en målrettet uddannelse med mange og gode jobmuligheder bagefter. De oplever en stigende efterspørgsel efter kosmetologer i takt med en stigende interesse for skønhed og sundhed blandt kvinder og mænd.
De seneste års afgangshold viser, at alle, som havde bestået eksamen og ønskede job inden for branchen, fik det. Statistisk set er det op mod 95% af de studerende der er i job eller er selvstændige efter end uddannelse.
Skolen har et stærkt renomme i branchen, og de er kendt for deres høje faglige niveau. Det øger dermed interessen og jobmulighederne for deres elever.
Derudover samarbejder skolen med mange forskellige klinikker både i Sverige og Danmark, hvoraf mange af dem, har haft deres elever i praktik i gennem flere år. Netop dette samarbejde er vigtigt for skolen og eleverne.
Kosmetologskolen i København giver dig en uddannelse med mange og spændende jobmuligheder:
- Som selvstændig klinikejer
- Som ansat i hudpleje- og skønhedsklinikker
- I kosmetikbranchen som f.eks. salgskonsulent
- I detailbranchens afdelinger for hudpleje, make-up og bodycare m.m.
- Hos kosmetik-importører, agenter eller producenter
- I film og teaterverden, f.eks. som sminkør eller make-up artist (dette kræver i nogle tilfælde ekstra kurser)
- Eller som underviser
Blot nogle af mulighederne
Eksamen
Der afholdes skriftlig eksamen i uddannelsen hovedfag. Derudover afholdes der praktisk eksamen i alle klassiske/praktiske discipliner. Eksaminerne bedømmes ud fra 100-skalaen og 7-trinsskalaen. Den skriftlige del af eksamen består af 100 spørgsmål multiple choice, som går på tværs af alle fagene. For at bestå CIDESCO eksamen skal man opnå et gennemsnit på 70/02 i de eksaminerede fag og dicipliner.
Til den praktiske eksamen skal du udføre alle de klassiske kosmetologiske dicipliner du gennem uddannelsen har lært:
- Hårfjerning med voks
- Kropsmassage
- Kropsanalyse
- Kropsbehandling
- Speciale/årsopgave
- Hudanalyse
- Ansigtsbehandling
- Farvning af bryn og vipper
Udover eksamenskarakterer gives der også en årskarakter i alle fagene på grundlag af terminsprøver og den enkeltes indsats gennem undervisningsforløbet.
Startdato
Ansøgning og adgangskrav
Du skal som minimum have færdiggjort Folkeskolens Afgangsprøve eller tilsvarende. En gymnasiel uddannelse er også en fordel samt praktisk erfaring fra f.eks. en klinik. Når de har modtaget din ansøgning, vil du blive indkaldt til en optagelsessamtale, hvis det vurderes at du lever op til kravene for uddannelsen.
Jobmuligheder
Med uddannelsen som Kosmetolog fra Kosmetologskolen Cidesco, kan du efterfølgende få flere jobmuligheder hos mange af deres samarbejdspartnere og store Spa-steder. Her kan bl,a nævnes Tylösand, Himmerland, Ving Nordic, Aire Ancient bath m.fl.
Derudover er der også efterspørgsel fra andre virksomheder i branchen, som mangler kosmetologer til at træne og udvikle indenfor deres produktkategorier og brands.
Mulighederne med denne uddannelse er mange.
Pris
Prisen for uddannelsen er 99.500 DKK
Da uddannelsen er SU og stipendie berettiget, dækker disse store dele af uddannelsens pris. Opdeling af betalingen aftales individuelt med uddannelsen.
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 5
Kosmetologskolen CIDESCO - SU berettiget uddannelse
Bevidsthed omkring hvordan vi ser ud, og hvordan vores hud har det - er en stigende tendens. For hvad gør man hvis man oplever udfordringer med sin hud. Som kosmetolog har du mange berøringsflader - du arbejder ikke kun med...
Jeg byttede fra den offentlige til den private uddannelse, og det er det bedste jeg har gjort. Bedste uddannelse, og med gode lærer. Fortryder ikke at jeg har taget dette studie...