Startdato
Om uddannelsen
Tag et 3 årigt HF-forløb for ordblinde
Hf for ordblinde er et skræddersyet hf-forløb til dig, der er ordblind. Her får du bl.a. ekstra støtte i dansk og engelsk, og du lærer at bruge it-værktøjer, der kan hjælpe dig i din hverdag.
Dit udbytte af uddannelsen
Efter endt uddannelse vil du have fået følgende:
- En fuld hf-eksamen som giver adgang til videregående uddannelser
- Særlig ordblindestøtte med ordblindeeksperter
- Ekstra støtte fra ordblindelærere i dansk og engelsk
- Særlige kontaktpersoner som kan hjælpe med råd og vejledning
- Obligatorisk træning i skrivning og læsning
- Vi søger om en bærbar PC med hjælpeprogrammer til dig (IT-rygsæk)
- Undervisning i IT-hjælpemidler og hjælpeprogrammer
- Trygt miljø – vi møder dig, hvor du er.
Dine fag tilrettelægges fleksibelt efter dine ønsker og behov. Vores studievejleder hjælper dig med at sammensætte et forløb.
Arbejder du for denne skole?
Er der ikke opdateret materiale på jeres profil? Udfyld formularen her, og kom i kontakt med os.
Ansøgning og adgangskrav
Alle, som har gennemført en uddannelse, der svarer til 10. klasse, kan søge. Du kan dog ikke optages direkte fra 10. klasse.
Vi tester, om du er ordblind eller har andre læse- og stavevanskeligheder. Der laves en individuel vurdering for optagelse og indplacering på det rette niveau på VUC.
Pris
Det koster 550 - 1.400 kroner i deltagerbetaling pr. fag.
Hvis du består en hel hf-eksamen som enkeltfag, kan du efter ansøgning få deltagerbetalingen tilbage for de fag, som indgår i denne.
På VUC i Odense bliver du del af en skole, der tager læring alvorligt. Undervisningen foregår i et inspirerende undervisningsmiljø for unge og voksne. Her er fokus på den enkelte og plads til alle, og det er vi stolte af!...