Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge Erhvervsakademi Sydvest?
31.300kr* Gennemsnitlig løn som nyuddannet
4,3/5* - Fagligt miljø
4,3/5* - Socialt miljø
*Baseret på tal fra Uddannelseszoom 2021
Om uddannelsen
Teknisk Manager Offshore Online
Uddannelsen til teknisk manager offshore er en overbygning på uddannelserne driftsteknolog offshore, produktionsteknolog, el-installatør, automationsteknolog og energiteknolog. Den giver mulighed for at arbejde med både tekniske og ledelsesmæssige opgaver.
Uddannelsen giver dig redskaber til på ledelsesniveau at kunne forestå komplekse opgaver inden for grøn omstilling, drift, vedligeholdelse og nyinstallation af tekniske anlæg.
Du lærer at anvende el-teknik i teori og praksis og at løse ledelsesmæssige opgaver i relation til personale, miljø og sikkerhed. På uddannelsen er der særlig fokus på den grønne omstilling, bæredygtighed, vedvarende energi og energioptimering. Dette i relation til alle typer af virksomheder inden for offshore, olie, gas og vindområdet og industrien, fx på boreplatforme og i vindmølleindustrien, både nationalt og internationalt.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen teknisk manager offshore er en overbygningsuddannelse, der varer 2 år. Undervisningen består af kernefag, valgfrie elementer, en 3-måneders praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt.
Da de studerende på uddannelsen ofte kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde, starter uddannelsen med et introforløb tilpasset de studerendes forudsætninger.
- Virksomheden
- Energi og miljø
- El-teknologi
- Maskinteknolog
- Automation og procesanalyse
Undervisningen er primært gruppearbejde og projektbaseret i samarbejde med virksomheder.
Praktik
På dit 4. semester skal du i fysisk praktik. Det giver dig muligheden for at kombinere teori og praksis i en virksomhed i et sammenhængende forløb. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Du vil typisk vælge en praktikvirksomhed inden for et område du særligt interesserer dig for.
Udlandsophold
På Erhvervsakademi SydVest har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet.
Tekniske krav
På online Teknisk Manager Offshore kræves der en internetforbindelse med hurtig download og upload hastighed, samt en stabil forbindelse.
Ansøgning og adgangskrav
Med en af følgende erhvervsakademiuddannelser: driftsteknolog offshore, produktionsteknolog, installatør, automationsteknolog og energiteknolog kan du optages direkte på teknisk manager offshore.
Optagelse
Ansøgningerne vurderes ikke efter kravene i kvote 1 og 2, og der gives ikke standby-pladser. Dog kan der være ventelister på nogle uddannelser.
Få information
Kom tættere på erhvervslivet med Erhvervsakademi SydVest
Erhvervsakademi Sydvest er regionens største erhvervsakademi med uddannelser i Esbjerg, Sønderborg, Tønder og online. Vi tilbyder flere forskellige uddannelser i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Videregående uddannelser (også online) 2-årige videregående uddannelser Top-up bacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser Efteruddannelse på vores Smart Academy...