Hvorfor vælge EF Education First?
Skræddersy din egen tur
Sprogkurser til alle niveauer
Kombinér rejse med sprog
Om uddannelsen
Engelskkursus på Malta - et ferieparadis ved Middelhavet med britisk historie
Smukke strande, perfekte studierammer og en spændende lokalhistorie med en unik kulturarv gør sprogskolen i St. Julians til en af EF's populæreste destinationer. Lær engelsk på små hold i lyse lokaler med air condition kun få skridt fra de kridhvide strande, hvor du har adgang til EF's private beach club. Fra skolen er du også få minutters gang fra øens største biograf, en bowlingbane, Bay Street shoppingcentret samt spændende caféer og restauranter.
På Malta finder du ikke bare ruiner, der er ældre end pyramiderne i Egypten. I det populære ferieparadis ved Middelhavet er der også traditionelle pubs og røde telefonbokse, der vidner om øens fortid som britisk koloni. I dag er engelsk et af Maltas to officielle sprog. Det giver dig chancen for at øve dit engelsk i mødet med lokale, mens du bliver solbrændt ved stranden eller udforsker nattelivet på dansegulvet.
Vælg dit engelskkursus på sprogskolen i St. Julians
Er du på udkig efter en effektiv måde at forbedre dit engelsk hurtigt, overvejer du måske at studere i udlandet og har brug for den optimale forberedelse eller vil du måske kombinere et engelskkursus med international erfaring? Alt dette er muligt, når du tager på EF's sprogskole på Malta. Vælg imellem:
- EF intensivt engelskkursus ( 32 lektioner om ugen)
- EF alment engelskkursus (26 lektioner om ugen)
- EF grundkursus i engelsk (20 lektioner om ugen)
- EF Cambridge Eksamen (intensiv eksamensforberedende kursus med 32 lektioner om ugen)
- EF Praktik program (8 ugers engelsk kursus efterfulgt af 8 - 9 ugers praktik)
- EF Forretningsengelsk (32 lektioner om ugen med fokus på forretningsengelsk)
Der er holdstart hver mandag året rundt, og med mulighed for at være afsted i alt fra 2 til 52 uger, kan du nemt skræddersy dit engelskkursus på Malta efter dine behov og planer.
Kontakt EF allerede i dag og hør mere om, hvordan du kommer på sprogskole på Malta!
Indkvartering
På EF's sprogskole på Malta kan du vælge mellem to forskellige indkvarteringsmuligheder.
EF Værtsfamilie Bo som de lokale og få et maksimalt kulturelt udbytte af dit ophold på Malta. Du bor sammen med en lokal familie, hvor du får indsigt i den lokale kultur, bliver klog på sproglige vendinger i den lokale dialekt og vender hjem med en mere naturlig accent. Du får morgenmad og aftensmad hos din værtsfamilie i ugedagene og alle måltider i weekenderne som er inkluderet i prisen.
EF Kollegie Bo centralt i byen sammen med andre unge fra hele verden. Kollegiet ligger i gåafstand til skolen, byens shoppingmuligheder, restauranter og sportsfaciliteter. Ofte er der også adgang til WIFI og madplaner på kollegierne.
Udfyld formularen nederst på siden og hør mere om indkvarteringsmuligheder, priser og engelskkurser på Malta.
Eksamen og diplom
Bevis på din succes
I sluningen af dit ophold tager du vores EF Standard English Test (EFSET), som er udviklet i samarbejde med førende lingvister, testeksperter og akademikere. Resultaterne bliver omdannet til et EF sprogdiplom, der giver et detaljeret overblik over dine engelsk kompetencer i tale og på skrift.
EF Internationalt Praktikcertifikat
Vælger du EF Praktik eller EF Praktik Plus programmet vil du ved afslutningen af dit praktikophold modtage et Certificate of International Internship.
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 5
Man kommer til, at få så mange venner dernede. Jeg havde valgt basic kursus, hvilket jeg er rigtig glad for, fordi jeg havde stadig en del fritid. Jeg gik i skole 4x40 min om da...
At rejse med EF har været en stor fornøjelse !! Jeg har personligt selv været på sprogrejse på Malta med EF 16+ kurset, i sommerferien 2019, og jeg havde en oplevelse for livet ...
Oplev verden med EF - kombinér sprog med rejseoplevelser i udlandet
Ønsker du at styrke dine sprogkompetencer, samtidig med at du får en kulturel forståelse og et internationalt netværk? Så er EF Sprog i udlandet noget for dig.Med mere end 50 års erfaring, ved vi, at du lærer bedst ved at...
Jeg var i sommers afsted i 2 uger til Malta, og det er nok min bedste beslutning længe! Undervisningen er rigtig god og man møder en masse mennesker fra andre lande, både på sko...