Om os
Vellykket velfærd
Diakonissestiftelsen er en af Danmarks førende velfærdsaktører. Vi har hovedsæde i smukke bygninger på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, ligesom vi har et plejehjem og bofællesskab i Gentofte Kommune ned mod Gentofte sø. Dagligt leverer vi omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi skaber børn med et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt.
Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde.
En stor udviklingsplan danner rammen om den fysiske udbygning og en moderne ramme om Diakonissestiftelsens mange tilbud. Vi har i 2018 fuldendt byggeriet af 47 seniorboliger i et helt unikt, fællesskabsfremmende miljø midt på Frederiksberg i synergi med børneinstitutioner, kirkelige og kulturelle tilbud og et kommende moderne sundhedshus.