Løn og fremtidsudsigt for Instrumentbygger

Arbejdet som orgelbygger kræver et godt håndelag, anlæg for tegning, mekanik og regning - og så skal du være musikalsk.

Et orgel er et indviklet musikinstrument. Det er piberne af tin, bly og træ, der giver orglet lyd. De mindste orgler har ca. 200 piber, de største kan have mange tusinde, i størrelse fra en blyant til en telefonmast.

Tonen frembringes ved, at der presses luft ind i piberne. Luften kommer fra en elektrisk blæser. Ventilerne åbnes af tangenterne gennem et system af trælister.

Et orgel har også pedaler, der spilles med fødderne. Alle delene bliver samlet i orgelhuse, og facaden udformes og tilpasses kirken.

Forud for opbygningen af et orgel går et stort arbejde med at tegne og lave beregninger. Man bygger sjældent to ens orgler. Som orgelbygger må du derfor tilrettelægge arbejdet omhyggeligt i hvert enkelt tilfælde. Instrumentet skal passe ind i det rum, det er bestemt for, og en stor del af det forberedende arbejde foregår i nært samarbejde med en arkitekt.

Orgelbyggeren fremstiller træpiberne og bygger orglets fundament og mekaniske dele. Såkaldte pibemagere fremstiller metalpiberne. Pibemagerne er som regel oplært på virksomheden.

Orgelbyggeren bygger orglet færdigt på værkstedet i orgelbyggeriet og prøveopstiller det, evt. i mindre dele. Herefter skiller du det ad, så det kan fragtes til bestemmelsesstedet, oftest en kirke, hvor du genopstiller det.

Orglet stemmes, efter at det er stillet op. Hvordan det skal stemmes, afhænger af lydforholdene i det rum, hvor det skal stå. Intonatører er orgelbyggere, som har specialiseret sig i at stemme orgler og få piberne til at give den rette klang.

Når orglet er færdigt, sørger orgelbyggeren normalt for vedligeholdelsen. Orglet skal stemmes regelmæssigt og det tekniske anlæg justeres. Hvert orgelbyggeri har som regel én eller flere medarbejdere, der hele tiden rejser rundt for at efterse og stemme orgler.

Violinbygning er et gammelt håndværksfag. Violinbyggeren både bygger og reparerer strygeinstrumenter som violiner, violaer, celloer og kontrabasser. De fleste violinbyggere reparerer også buer. Arbejdet foregår stadig i høj grad som håndarbejde.

Danske violinbyggere fremstiller kun nye instrumenter i meget begrænset omfang. De arbejder især med at restaurere og vedligeholde gamle, ofte kostbare instrumenter. De udskifter slidte dele, limer og lakerer og foretager efterbehandling.

Bygning af buer til strygeinstrumenter udføres kun af et par violinbyggere i Danmark. De fleste kan dog reparere buer, og fx sætte nye hår i.

En violinbygger skal være god til at bruge sine hænder, have kunstneriske anlæg og sans for musik. Det er en stor fordel at kunne spille violin eller et andet strygeinstrument.

Teknikere, der har taget Elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller med baggrund som elektriker kan arbejde med elektriske og elektroniske musikinstrumenter.

Instrumenterne kan være elektriske (eller elektroakustiske) instrumenter som fx elguitar eller elektroniske musikinstrumenter som fx synthesizer.

Disse instrumenter importeres fra udlandet, men reparation af dem kan foregå på specielle værksteder.

Orgelbyggere er ansat på orgelbyggerier. Det er for det meste mindre virksomheder.

Violinbyggere er også ansat på mindre værksteder.

Reparatører af elektrisk forstærkede og elektroniske instrumenter er ansat i virksomheder, der sælger disse instrumenter.