Løn og fremtidsudsigt for Filmfotograf

Filmfotografer arbejder med alle genrer og filmteknikker, både den traditionelle celluloidfilm og de digitale til brug for tv og video, både spillefilm, tegnefilm, kortfilm, novelle- og eksperimentalfilm, reklamefilm og dokumentarfilm foruden de faktuelle og dramatiske genrer, der er udviklet i tv-mediet.

I den indledende planlægningsfase (forproduktion eller præproduktion) før optagelsen af en film vurderer filmfotografen de tekniske og økonomiske aspekter af billedsiden, medvirker til at finde de bedste steder (locations) at optage filmen og træffer valg om råfilmsmateriale, lyssætning og billedvinkler samt overordnet stil.

Sammen med filminstruktøren, en filmklipper og eventuelt en scenograf udarbejder filmfotografen en drejebog, der er en filmisk beskrivelse af handlingen.

Drejebogen gennemgår de enkelte scener systematisk og danner grundlag for vurdering af og beslutning om locations, lys- og lydforhold, kameravinkler og iscenesættelse.

I forproduktionen indgår desuden prøvefilmning af de udvalgte skuespillere (kaldet casting). Endelig planlægger fotografen i samarbejde med filmens producer og produktionsleder selve indspilningen under hensyntagen til de tekniske og økonomiske rammer, der er for projektet.

Produktionsplanen fortæller bl.a., i hvilken rækkefølge filmens scener indspilles; scener med samme skuespillere eller på samme location optages som regel lige efter hinanden uafhængigt af filmens tidslinje.

Indspilningen eller optagelsen af filmen er filmfotografens væsentligste opgave. Det er i denne fase, filmfotografen udfolder sin kreativitet og sit kendskab til hele filmprocessen ved at optage de billeder, som senere skal klippes sammen til den endelige historie af filmklipperen.

Optagelserne foregår i meget tæt samarbejde med instruktøren og indspilningslederen på basis af drejebog og fotografens liste over kameraindstillinger og -vinkler (skudliste).

Filmfotografens hold består desuden af en fotografassistent eller B-fotograf, en belysningsmester, en belyser (evt. belysningsassistent), en grip og gripassistent, en gaffer samt en loader.

B-fotografen kender kameraets teknik til bunds og skal klargøre kameraet med korrekt optik, blænde og filtre. Det er desuden B-fotografen, som sikrer skarpheden ved at måle afstand til motivet.

Belysningsmesteren er den ansvarlige for lyssiden på en filmproduktion. Belysningsmesteren planlægger lyssætningen i samarbejde med instruktøren og filmfotografen. Belysningsassistenter opsætter og flytter lamperne på optagestedet.

Gafferen er den ledende elektriker på produktionen. Hans assistenter går under betegnelsen best boy.

Gripen har ansvaret for alt gripudstyret, fx kraner, dollyer (skinnevogne til at køre kameraet på) og skinner og kontrollerer under selve optagelsen kameraets bevægelser og køreture.

Loaderen er assistent til B-fotografen og er ansvarlig for, at de rigtige objektiver er til rådighed, at der er råfilm nok, og at der er sat den rigtige type film i magasinet.

Loaderen har ofte en sidefunktion som clapper, der består i at klappe med klaptræet før hver optagelse. Hver dag sørger loaderen for at aflevere film til laboratoriet til fremkaldelse.

Optagelserne gennemses af filminstruktøren og filmfotografen ved de såkaldte daglige prøver.

Efterarbejde eller postproduktion omfatter laboratoriearbejde. På laboratoriet står filmfotografen for filtersætningen, der er en justering af farverne, så der sikres samme farveholdning i hele filmen.

På sort/hvide produktioner sikres egalitet i tæthed og kontrast. Filmfotografen laver i denne fase også eventuelle specielle effekter og rulletekster. Efterarbejdet omfatter desuden indlæggelse af effektlyde og underlægningsmusik. Til sidst kan laboratoriet fremstille et antal kopier til distribution.

Filmfotografer engageres som regel til enkeltstående filmprojekter; det vil sige, ansættelsen varer, indtil filmen er færdig. Filmfotografer kan ansættes i filmselskaber, på tv-stationer eller i video-produktionsselskaber. En del filmfotografer arbejder i udlandet.