Studér i Schweiz: Alt du skal vide

Udover at have et af de højst rangeret uddannelsessystemer i verden, er der mange andre grunde til at du skal studere i Schweiz. Først og fremmest er næsten 25% af alle studerende i Schweiz internationale studerende. Du vil altså have rig mulighed for at danne dig et netværk. Samtidig vil du i Schweiz finde en blanding af smuk natur og overvældende storbyer.

Udover at have et af de højst rangeret uddannelsessystemer i verden, er der mange andre grunde til at du skal studere i Schweiz. Først og fremmest er næsten 25% af alle studerende i Schweiz internationale studerende. Du vil altså have rig mulighed for at danne dig et netværk. Samtidig vil du i Schweiz finde en blanding af smuk natur og overvældende storbyer. Der er altså noget for en hver smag Schweiz. 

Her på siden har vi samlet en masse nyttig information og tips til dig, der gerne vil studere i Schweiz. Uanset om du gerne vil afsted på en sprogrejse i et par uger, eller om du vil studere i Schweiz i flere år, så håber vi, at denne guide kan hjælpe dig på vej.

Find din uddannelse i Schweiz her!


Sprog

Tysk, Fransk, Italiensk,

Rætoromansk

 Hovedsstad

Bern

Valuta

Swiss franc (CHF)

 Befolkning

8.658.000


Schweiz uddannelsessystem

De videregående uddannelser i Schweiz er anerkendt verden over for deres høje kvalitet. Undervisningen er baseret på fundamental forskning og forskningsbaseret undervisning. Der findes mange uddannelser der udelukkende undervises på engelsk. Samtidig er undervisningen meget praksis orienteret. I Schweiz er der 12 anerkendte traditionelle universiteter, 8 tekniske universiteter og 15 universiteter for lærer-uddannelser. Herudover findes der en række private universiteter. 

Uddannelsessystemets opbygning

Schweiz uddannelsessystem følger Bologna-processens præmisser, hvilket betyder, at uddannelserne følger de fælles retningslinjer for videregående uddannelser i Europa, der gør mobilitet og anerkendelse af uddannelserne lettere. De fleste universiteter i Schweiz anvender derfor også ECTS, hvor et semester svarer til 30 ECTS-point ligesom i Danmark. 

På de schweiziske universiteter kan du tage følgende typer af uddannelser: 

  • Bachelorgrad (engelsk: Bachelor's degree) Der typisk varer 3 år, dog kan enkelte bachelor's varer op til 4 år. 
  • Kandidatgrad (engelsk: Master's degree) Der typisk varer i mellem 1,5-2 år. 
  • PhD (engelsk: Doctorate) Der typisk varer 3-5 år. 

Hvad koster det at studere i Schweiz? 

På trods af det høje uddannelsesniveau i Schweiz, er det relativt billigt at studere sammenlignet med mange andre europæiske lande. 

Priserne variere fra de forskellige universiteter, typisk vil du skulle betale mere for en uddannelse på et privat universitet end på et offenligt. 

Her er de typiske priser for en uddannelse i Schweiz: 

  • Bachelor: 6,000 to 24,000 Swiss Francs per år
  • Kandidat: 30,000 to 85,000 Swiss Francs per år

Vi anbefaler, at du kontakter skolen selv for at finde ud af deres nøjagtige undervisningsgebyr.

Stipendier for internationale studerende 

Swiss excellence scholarships for foreign students

ETH Excellence scholarships

University of Lausanne Master's Grants for foreign students

EPFL Excellence Fellowships

Scholarships from The Graduate Institute of Geneva

IMD MBA Scholarships

University of Geneva Excellence Master Fellowships


Kan jeg tage min SU med til Schweiz?

Du kan søge om at få din SU med til udlandet i et eller flere semestre, hvis du allerede er indskrevet på et dansk uddannelsessted. Du kan også søge om at få SU med til en hel uddannelse i udlandet.

Læs mere om SU i udlandet


De schweiziske ansøgningsprocesser

For at være kvalificeret til at blive optaget på en bacheloruddannelse i Schweiz, skal du have et afgangsbevis fra en ungdomsuddannelse så som STX. Hvis du søger ind på et offentligt universitet i Schweiz, kan du finde de generelle optagelseskrav her. Private universiteter har ofte deres egne optagelseskrav, og det er derfor nødvendigt at besøge de enkelte universiteters hjemmeside. 

Der er ingen overordnet ansøgningsprocess i Schweiz, du vil derfor skulle besøge de enkelte universiteters hjemmeside for at finde ansøgningsprocessen for din uddannelse. 


Det schweiziske uddannelsesår

Ligesom i Danmark er det schweiziske uddannelsesår bestående af to semestre, et efterårssemester og et forårssemester. Efterårssemesteret starter typisk i uge 37 og slutter i uge 50. Forårssemesteret starter typisk i uge 8 og slutter i uge 22. 


Test af dine engelske sprogkundskaber

For bachelor- og kandidatuddannelser der undervises på engelsk, kan nogen universiteter kræve at du tager en engelsk test, så som en TOEFL® Test. 



Godt at vide


Hvordan finder jeg en bolig som studerende i Schweiz? 

Ligesom i mange andre europæiske lande kan det være svært at finde en lejlighed i Schweiz. Derfor er det vigtigt, at du begynder at lede efter et sted at bo i god tid. Der er forskellige muligheder for husering i Schweiz som studerende, som studerende kan du: 

Bo på et universitets kollegie

Mange universiteter har kollegier og huse tilknyttet, hvor man som studerende kan leje sig ind billigt. Typisk vil man som lejer have eget værelse, delt bad, delt stue og delt køkken. Det koster typisk i mellem 3500 og 5500 kroner om måneden. Det er begrænset hvor mange værelser der tilbydes, og det er derfor en god idé at ansøge i god tid. 


Leje privat 

Lykkedes det ikke at få et kollegieværelse, kan man forsøge sig på det private boligmarkede. Det er en smule dyrere end et kollegieværelse og koster ofte i mellem 5500 til 10000 kroner. En god idé er at leje en lejlighed med en medstuderende, på denne måde deles udgifterne, og samtidig gavner det ens sociale liv. 


Værtsfamilie 

Du har også mulighed for at bo hos en værtsfamilie som international studerende i Schweiz. På denne måde vil du opleve den schweiziske kultur tæt på kroppen. Typisk er dette også billigere end både et kollegieværelse og en lejlighed. 


Har jeg brug for et visum?

Schweiz er ikke medlem af EU, og som international studerende er det derfor nødvendigt med et visum. 
Når du er blevet optaget på din uddannelse i Schweiz og ankommer, skal du besøge dit nærmeste immigrationskontor. Det er forskelligt fra de enkelte kontorer hvad der skal medbringes, det er derfor en god idé at kontakte kontoret på forhånd. Du vil dog generelt skulle medbringe: 

  • Udfyldt visum-ansøgning
  • Et gyldigt pas
  • Bekræftelse på at du er blevet accepteret på en uddannelse
  • Et bankudskrift der beviser du har tilstrækkelige midler 
  • Et gyldigt bevis på sundhedsforskring. 

Læs om livet på udveksling


Annoncer