Mette Rosenbæk Olesen, Fødevareingeniør, Engelsviken Canning

Mød Mette, der arbejder hos Engelsviken Canning Denmark i Skagen. Her har hun ansvaret for kvalitet og fx at få analyseret og tjekket råvarerne.

Engelsviken
Fødevareingeniør
  • Mette Rosenbæk Olesen
  • 25 år
  • Ansat siden 2019
  • M.Sc. i Fødevaresikkerhed og Kvalitet, DTU

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder hos Engelsviken Canning Denmark i Skagen. Engelsviken er en fødevareproducent af bl.a. skaldyr. Jeg har ansvaret for vores kvalitet og fx at få analyseret og tjekket råvarerne, herunder analysere færdigvarerne både mikrobiologisk, kemisk og sensorisk. Generelt tager jeg en masse prøver både af fødevarerne, men også af produktionen – alt sammen for at sikre kvaliteten.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Hver dag sker der noget nyt og spændende. Ingen dage er ens, og man ved aldrig, hvad der kan komme til at ske i løbet af dagen. Jeg må simpelthen handle ud fra, hvad der sker på dagen, og det er med til både at gøre jobbet både udfordrende og spændende.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg har gennem min uddannelse stiftet bekendtskab til mange forskellige ting inden for fødevarebranchen. På den måde har jeg oparbejdet viden inden for både mikrobiologi, toksikologi og fødevaresikkerhed, som jeg kan bruge i mit job.

Gennem uddannelsen blev vi klædt godt på til at komme ud på arbejdsmarkedet både gennem den teoretiske undervisning og det praktiske arbejde på skolen. Derudover havde vi et praktiksemester, hvor vi fik lov til at komme ud og mærke virkeligheden på egen krop og være med til at udføre de ting, vi havde lært om.

På den måde oplevede jeg på en helt anden måde, hvordan virkeligheden rent faktisk er, og jeg kunne hurtigt beslutte, hvilken vej jeg ville gå efter uddannelsen.  Min viden og erfaring fra min uddannelse kunne jeg ikke være foruden.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Engelsviken?

1. Det er vigtigt, at jeg hver dag bliver udfordret og har interessante arbejdsopgaver, hvor jeg kan udvikle mig

2. Det er vigtigt, at jeg har dygtige kollegaer, som jeg kan sparre med, få feedback og gode råd fra

3. Det er vigtigt, at der er et godt arbejdsmiljø, og at jeg får lov til at tage ansvar.

  • Hvorfor er Engelsviken en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Hos Engelsviken har jeg stor frihed i udførelsen af mit arbejde. Jeg får lov til at tage beslutninger og er med til at føre virksomheden i en positiv retning. Jeg har hos Engelsviken fået et ansvar, der gør, at jeg kan udvikle mig personligt, men i høj grad også fagligt.

Desuden har jeg kollegaer som altid står klar til at hjælpe og rådgive mig, hvilket gør Engelsviken til et trygt sted at være.

Mød andre kandidater fra Move North


Annoncer