Handicappede studerende - studiet kræver planlægning

Hvordan er det i virkeligheden at studere, når man har et fysisk handicap? Her kan du læse om tre handicappede studerendes studieliv og gode råd. 

Handicappede studerende - studietiden kræver planlægning

Statistik viser, at unge, der studerer med et handicap har store udfordringer på deres studier og er i fare for at droppe ud. Det manglende fokus på folk med fysisk handicap gør ikke tvivlen om studievalg mindre blandt unge. For hvordan er det i virkeligheden at studere, når man har et fysisk handicap?

En undersøgelse lavet af Danske Handicaporganisationer i 2017 viste, at 83% af de studerende med handicap oplever eller har oplevet stress eller mistrivsel pga. faglige krav, og 39% siger, at underviserne eller studiestedet ikke tager de nødvendige hensyn til deres handicap. Over halvdelen af de studerende med handicap er bekymrede for, om de kan gennemføre studiet pga. fremdriftsreformen.

Mange studerende med et handicap ville ønske, at de havde haft mere information end blot statistik, om hvordan det er at studere med et handicap. Vi hos studentum.dk, har derfor spurgt tre studerende med fysiske handicaps, hvordan de oplever deres studietid, og hvilke råd de vil give til folk i lignende situation.


Simon

Hvad er dit handicap?

Jeg blev født med en sygdom, der hedder Morquio Syndrom. I den forbindelse skulle jeg opereres i 2011, hvorefter jeg vågnede op og var lam fra skuldrene og ned. Jeg sidder derfor i respirator.

Hvordan er din studietid? Og hvordan adskiller den sig fra andres?

Jeg har i skrivende stund været i gang med studiet i tre uger, derfor er der stadig mange ting, der er i gang med at falde på plads.

For mig startede studiet med to ugers intro inden den officielle studiestart d. 3. september. Jeg synes generelt, at vejlederne og de andre nye studerende var rigtig gode til at tage hensyn, men som de fleste andre introforløb, så er de ikke lavet til, at man sidder i kørestol. Der var derfor en del af de sociale arrangementer, f.eks. hytteturen, som jeg ikke kunne deltage i, da der ikke var nok planlægningstid. Jeg havde to uger, fra jeg blev optaget til at intro startede, hvilket ikke er nok til at få arrangeret de ting, det ville have krævet for mig at deltage. På den måde adskilte min studiestart sig fra andres.

Jeg synes mit studie er rigtig interessant, og jeg vil helt klart også færdiggøre min bachelor, men der er mange ting her i starten, der skal ændres og tilpasses mine behov, hvis det skal kunne lade sig gøre. Min sagsbehandling om at få tildelt hjælpemidler er endnu ikke afsluttet, hvilket har medført, at jeg allerede nu har måtte tage beslutningen om at forlænge min bachelor med et år.

Gode råd til folk i lignende situation som dig

  1. Kontakt vejledere og SPS hurtigst muligt, så de har tid til at begynde processen hurtigt. Jeg har lært at ting, der skal igennem et system altid tager lang tid.
  2. Undersøg eller lav en liste med alle de praktiske ting, der er nødvendige for, at du får en god dagligdag på studiet og send til vejledere.

Det kunne f.eks. være:

  • Parkeringsmuligheder
    På CBS er der kun to handicappladser, så jeg er tit tvunget til at parkere ulovligt.
  • Forelæsningslokaler
    Jeg har primært undervisning i et lokale, hvor jeg er nødsaget til at sidde bagerst. Et god råd er at spørge, om det er muligt at få undervisningen til at foregå i et lokale, der er mere velegnet til kørestol
  • Undervisningsmateriale
    Jeg kan kun læse via e-bøger, hvilket resulterede, at jeg stadig mangler 3 ud af 5 bøger


Nina

Hvad læser du?

Jeg har en BA i lingvistik og læser nu en kandidat i IT & cognition på Københavns Universitet.

Hvad er dit handicap?

Jeg er født helt blind.

Hvordan er dit studieliv? Og hvordan adskiller det sig fra andres?

Fagligt adskiller det sig hovedsagligt ved, at jeg konstant skal være i bedre tid og planlægge mere for at følge med på samme vilkår som andre. Dette kommer især til udtryk ift. Studiematerialer; specielt, hvis de indeholder meget matematik, kan disse tage lang tid at producere, så man som blind kan læse dem. Det gør, at jeg sommetider har fået udsættelse og forlængede tid på mange opgaver. Derudover har jeg en sekretærordning, hvor en anden studerende kan blive ansat til at hjælpe med praktiske komplikationer, såsom figurbeskrivelser, rettelse af opgavelayout m.v.

Gode råd til folk i lignende situation som dig

  1. Læs, hvad du har lyst til frem for hvad, der er nemmest med dit fysiske handicap
  2. Bliv god til at kende dine behov og finde løsninger på potentielle problemer, som passer til dig.
  3. Du behøver ikke være den bedste til alt for at overkompensere dit handicap; nyd læringsprocessen!


Sigrid

Hvad har du læst? 

Jeg har en BA og kandidat i socialvidenskab og kommunikation fra Roskilde Universitet (RUC). Jeg blev færdig i 2016 og arbejder nu som udviklingskonsulent i DUOS

Hvad er dit handicap?

Jeg er født med et handicap, der hedder Cerebral Parese, også kendt som CP. Det betyder, at jeg har dårlig balance og derfor går med en rollator.

Hvordan var dit studieliv? Og hvordan adskilte det sig fra andres?

Som udgangspunkt mindede min studietid sig rigtig meget om alle andres. Den store forskel for mig, var at alt var en lille smule mere besværligt for mig rent logistisk. Jeg kan ikke gå på trapper, og jeg kan ikke komme særlig hurtig rundt. Med en stor campus som RUC krævede det, at jeg planlagde, hvor jeg skulle hen, hvornår jeg skulle nogle steder, og hvem der skulle hjælpe mig. Jeg havde en hjælper med på studiet hver dag, der hjalp mig med det praktiske. I forhold til planlægning gjaldt det samme til sociale arrangementer, da jeg ikke bare kunne hoppe med et tog, men skulle have en hjælper til at køre mig. Mit studieliv var derfor ikke ligeså spontant som andres.

Der kunne godt opstå nogle komplikationer for mig, når jeg mødte ind og først fik information om lokale, når jeg ankom. Hvis undervisningen lå på 1. sal, var der ingen elevator, og det tog mig derfor længere tid, da jeg var nødsaget til at tage trapperne. Det var heldigvis ikke så tit, men det hændte at kommunikationen fra RUC af og til haltede.

Jeg var glad for at gå på RUC - især for formen og gruppearbejdet. Det betød meget for mig, at vi var flere om at løfte en opgave. Jeg ved ikke, om det har noget med mit handicap at gøre, eller om det har noget at gøre med, hvordan jeg er som person. Fleksibiliteten på studiet gjorde det også muligt for mig at nå mine fritidsaktiviteter som træning osv.

Jeg kunne også rigtig godt lide måden RUC starter på, hvor man er delt op i forskellige huse, så man lærte mange forskellige mennesker at kende i starten. Det betød meget for mig, så man ikke bare var alene. 

Har du nogle gode råd til personer i samme situation, som du var i?

  1. Sæt dig ind i, hvad der findes af hjælpemidler med det samme. Jeg havde f.eks. en kuglepind, der fungerede som diktafon og scannede lyden ind på computer.
  2. Tid er i virkeligheden det største hjælpemiddel, man kan få. Tag tingene i dit eget tempo og lad vær med at presse dig selv. Ens studietid behøver ikke at gå ligeså hurtig, som politikerne gerne vil have, at det skal.
  3. Hør om det er muligt, at de markerer dig på en måde i systemet, så du kan slippe for at have undervisning steder, der er svære for dig at tilgå.

Annoncer