Vrå Højskole

i Vrå
Få mere information om skolen 👍

Om os

Vrå Højskole - En af Danmarks ældste højskoler

På Vrå Højskole har vi fokus på de kreative fag. Du møder ekspert-undervisere, der brænder for deres fag og foredrag. Fotografer underviser i fotografi, musikere underviser i musik, keramikere i keramik og kunstnere i kunst. Det betyder også at vi er klar til at guide dig, hvis du eks. vil arbejde på din portfolio, eller styre mod en optagelsesprøve på konservatoriet eller en kunstskole. Den første uge på højskole er designet til at vi alle lærer hinanden og højskolen at kende. Derefter går vi i gang med hverdagen med undervisning på værkstederne. Der er selvfølgelig også mange andre ting der sker, som fester, ild i pejsen, samlinger med fællessang og ture ud af huset. Vi går meget op i maden vi serverer, og du kan selv være med til at vælge menuen, der er noget for alle, også hvis du er veganer eller har allergier. Du kommer højst sandsynligt til at bo på et af vores to-mandsværelser med eget bad og toilet. Efter aftale kan der være mulighed for enkeltværelse.

Der er selvfølgelig flest danske elever på skolen, men ca. en tredjedel er internationale. Vi er mest populære i Japan, Belgien og USA. Du får på den måde venner rundt om i verden, så er der altid nogle at besøge på længere rejser. Langt de fleste elever er mellem 18 og 25, og man kan ikke blive for gammel til at tage på højskole. Man kan dog være for ung, minimum alderen er 17½ ved semestrets start. Der er ingen krav til kundskaber når man starter, så man skal altså ikke have prøvet at lave keramik inden man vælger faget, eller kunne spille et instrument for at være med i musik. Langt de fleste bliver på skolen i weekenden og planlægger egne aktiviteter og ture, eller måske en fest. Værkstederne er også åbne i weekenden, så du kan altid arbejde videre.  I fritiden er der masser at tage sig til, som en tur til stranden eller fitnesscentret. Der er også masser af sofaer og mulighed for at se en film. 

Introugen

Den første uge på højskolen er planlagt så alle kommer godt i gang og vi lærer hinanden at kende. Der vil være introduktion til de forskellige fag, ryste-sammen aktiviteter og en stor fest. Vi propper ikke skemaet med alt for mange elementer, for det kan godt være lidt overvældende at starte et nyt sted.

Undervisningen

Det er dedikerede fagfolk der underviser i de forskellige fag. Musikere underviser i kunst, en skrædder i syning og design etc. Typisk vil der i starten af semestret være undervisning i de grundlæggende teknikker for faget. Når du har øvet dig, kan du arbejde på egne projekter eller følge nogle fælles opgaver. Du får din egen hylde/kasse/arbejdsstation i de forskellige værksteder, så det er nemt at komme i gang og holde styr på tingene.

Studietur

Hvert semester tager vi på en uges studietur til udlandet. Turen er med i prisen på dit højskoleophold. Vi har været virkelig mange steder gennem årene, men for tiden er destinationerne steder som: Göteborg, Prag og Berlin. Husk passet!

Find ud af hvad du vil

Hvis ikke du er sikker på hvilken uddannelse du vil søge ind på, er et højskoleophold en fantastisk mulighed for at få prøvet lidt af hvert af, inden du træffer en beslutning.


Vis alle uddannelser fra Vrå Højskole

Video

Uddannelser

Kontakt mig

Få information

Kom I kontakt med Vrå Højskole
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

Evalueringer

Gennemsnit 4,4

Baseret på 12 evalueringer
Evalueringer offentliggøres i henhold til vores evalueringpolitik.
Evaluér skolen!
5/5
Matisse
15 dec 2023

Nice school ! it was a really nice experience.

5/5
Nick
15 dec 2023
Best place I’ve ever been

This place went far beyond any of my expectations and has been the most exciting and comfortable living/schooling arrangement I’ve ever had. School is run by the most inspiring ...

Vis alt
4/5
Malte Nielsen
15 dec 2023
Vrå højskole

Vrå højskole har været rigtigt godt for mig har fundet mange nye gode venskaber , og det er nogle rigtige gode og forstående lærere der er her , et virkeligt vellykket ophold

Kategorier

Design

   Mode og Tekstil

Kommunikation og medier

Kreative uddannelser

   Musik
   Kunst
   Fotograf

Naturvidenskab

   Matematik

Sprog og litteraturvidenskab

   Dansk

Kontakt

Vrå Højskole

Højskolevej 1A
9760 Vrå

 Vis telefonnummer

Sponsoreret